Normalt omhandler denne spalte en gennemgang af regler for transportørens ansvar, når skaden er sket. Men Farligt gods har en ekstra dimension, idet afsender i CMR-loven er pålagt et særligt ansvar ved international landevejstransport.

I medfør af CMR-lovens § 13 har afsender, ved overgivelse af farligt gods, en pligt til nøjagtigt at oplyse, hvori faren består, og om fornødent angive de forsigtighedsregler, som skal iagttages. Bestemmelsen angiver også, at sådanne oplysninger som hovedregel skal angives i fragtbrevet. Er dette ikke sket, er det afsenders bevisbyrde - og dermed problem - at godtgøre, at oplysningerne er givet på anden måde.

Farligt gods er et flygtigt begreb, og det er derfor af afgørende betydning, at det nærmere fastægges, hvad farligt gods i henseende til CMR-loven betyder. Det er ikke nok at godset konkret er farligt - f.eks. farligt fordi det er læsset sammen med andet gods, som det kan gå i forbindelse med. Godset skal derimod efter sin beskaffenhed og art være generelt farligt.

Et godt udgangspunkt for en definition vil være ADR-konventionens bilag med optegnelse af en lang række stoffer og gasser. Heller ikke ADR-konventionen indeholder dog en bredere definition af begrebet farligt gods.

Det skal understreges, at stoffer og gasser, der ikke er optaget i disse bilag, godt kan være farlige i relation til CMR-loven. ADR-konventionen er fra 2005, men der forventes at en ny konvention er klar i 2007 - bilagene opdateres løbende.

Det er ganske simpelt, når der er tale om en ladning af et bestemt stof, mere vanskeligt er det når det farlige stof indgår som en bestanddel af godset. Dette kunne f.eks. være en generator, som er påfyldt syre. Der har ved de danske domstole været en sådan situation til pådømmelse, men i sagen var parterne enige om, at godset var farligt.

Det er ikke sikkert, at en generator med påfyldt syre vil være at anse for farligt gods. Skaden i den omhandlede sag skyldtes, at generatoren væltede og derefter påførte syren, der løb ud af generatoren, skade på andet gods. Det meste gods er farligt såfremt det vælter, og den tilfældighed at der løb syre ud og ikke vand, der kunne udrette ligeså stor skade, synes ikke at gøre en generator til farligt gods, men sikkert er det ikke.

Som skrevet indledningsvist har afsender en pligt til at oplyse om farligt gods. Afsender kan via en henvisning til, at godset er omfattet af ADR-konventionen, opfylde denne pligt. I ovenstående generator problematik vil det være klogt, at afsender gør transportøren opmærksom på, at generatoren indeholder syre eller for den sags skyld vand, såfremt dette måtte være tilfældet.

Ved alment kendte ting som f.eks. en engangslighter, der indeholder et farligt stof, kan afsender opfylde sin pligt ved blot at skrive, at sendingen indeholder engangslightere og behøver dermed ikke at skrive det nøjagtige indhold i lighterne. Generelt må det dog anbefales, at man som afsender oplyser så meget som muligt om godset til transportøren.

Afsender er objektivt ansvarlig, såfremt det ikke er oplyst, at det indleverede gods var farligt. Objektivt ansvar er det strengeste ansvar i dansk ret. Her er man ansvarlig uden hensyn til den udviste uagtsomhed. Afsender skal erstatte transportørens påregnelige tab, hvilket vil sige; skade på bil, skade på personer, driftstab etc. Herudover er afsender ansvarlig for skade på andet gods.

Bevises det, at transportøren havde kendskab til det farlige gods, men blot ikke havde taget de nødvendige forholdsregler, er afsender ikke objektivt ansvarlig, men derimod ansvarlig på et normalt culpagrundlag, hvilket åbner mulighed for en skyldfordeling mellem transportør og afsender. Med andre ord kan transportøren ikke holde sig i uvidenhed, blot fordi afsender intet har oplyst.

Har afsender ikke opfyldt sin oplysningspligt, og har transportøren ikke på anden måde fået kendskab til, at godset er farligt men senere får det, kan han aflæsse, ødelægge eller uskadeliggære godset uden pligt til at betale erstatning, tilmed kan han sende regningen for foranstaltningerne til afsender.

Til ovenstående hører en afgørende modifikation. Transportøren skal nemlig vælge den løsning der er mindst indgribende for afsender; kan der ske aflæsning, må der ikke ske ødelæggelse eller uskadeliggørelse.

Før transportøren bruger mulighederne for aflæsning, ødelæggelse eller uskadeliggørelse skal han foretage en vurdering af godsets farlighed overfor afsenders interesse. Transportøren kan, med andre ord, ikke blot bruge mulighederne, som han lyster, men han skal foretage en samlet vurdering af situationen.

Det må klart anbefales, at en advokat kontaktes inden transportøren bruger de muligheder han er tillagt, ligesom det må anbefales, at vareejeren altid kontaktes inden aflæsning, ødelæggelse eller uskadeliggørelse. Fejler transportøren i denne fase, vil han kunne blive pålagt ansvar.

Transportørens ansvar ved farligt gods følger de almindelige regler om bortkomst og beskadigelse samt forsinkelse - med andre ord et strengt ansvar, der ofte vil føre til erstatningsansvar for transportøren, men med mulighed for ansvarsbegrænsning.

Det er særligt vigtigt at bemærke, at såfremt transportøren eller speditøren laver arbejde der ikke er omfattet af CMR-loven, f.eks. sikkerhedsrådgivning i forbindelse med farligt gods, vil der ikke være mulighed for at begrænse dette ansvar, og ansvarsgrundlaget vil være dansk rets almindelige erstatningsregler.

Det er i denne forbindelse, og generelt når man udvider sine forretningsområder, vigtigt at sikre sig, at forsikringen dækker eventuelle fejl i forbindelse med disse opgaver. En normal CMR forsikring dækker det ansvar, der følger af CMR loven, og ansvar som følge af andre opgaver kræver derfor ofte særskilt police.

-----