Goldhofer styrker sin position
Blokvognsproducenterne udvikler hele tiden på produkterne i jagten på den optimale blokvogn - Goldhofer lancerer XLE, en videreudvikling af THP-systemet
Det nye kompakte blokvognssystem fra Goldhofer kaldet XLE (Extra Large Extendable) skal være med til yderligere at manifestere Goldhofers stærke markedsposition, en position som det har været en stor kamp at nå op på. XLE kan nærmest oversættes til ekstra stort udtræk. XLESegmentet er fra 25 til 100 ton lastevne, et segment der hidtil har været dækket med stor succes af Goldhofers blokvognsprogrammer STZ-VL og STZ-VH/ET. Men sværgodstransportørerne ønsker hele tiden at få lettere materiel, der også er mere kompakt og mere enkelt at håndtere. Alle disse krav efterkommer den tyske blokvognsproducent med sit nye program. Den kompakte konstruktion, den ekstreme lave egenvægt, det høje akseltryk samt de gode tilpasningsmuligheder, rent størrelsesmæssigt og den store grav til gravemaskinernes gravearm og skovl i akselsektionen gør at XLEsystemet vil være stjerne i en hver sværgodstransportørs flåde.
Velkendte og gennemprøvede komponenter
Fra Goldhofers side har det været af stor betydning at man kunne anvende allerede velkendte og gennemprøvede komponenter som f.eks. pendelaksler med en aksel udligning på /- 300 mm.
Det nye kompakte blokvognssystem er meget enkelt at servicere og vedligeholde. Takket være den gode grav til gravemaskinearmen, der kan have en bredde op til 950 mm, kan gravemaskinens bom sænkes langt ned på blokvognen. Noget der har stor betydning for transport af netop gravemaskiner med store og kraftige arme
De første XLE blokvogne forventes til landet omkring årsskiftet.
-----