23948sdkhjf

Bremse-evnen forduftede efter få måneder

Problemet kan næppe skyldes manglende vedligeholdelse efter blot fire måneder

Problemet kan næppe skyldes manglende vedligeholdelse efter blot fire måneder



Sidste efterår blussede en større bremse-storm op i forbindelse med offentliggørelsen af Færdselsstyrelsen meget omtalte bremserapport.

Men den eneste vognmand, som helt konkret markerede sig ved fremlæggelsen af rappor-ten i Trafikministeriet, var vognmand Chr. Jensen Asaa. Han satte sagen på spidsen ved i praksis at følge Færdselsstyrelsens anbefaling om at stille krav til nyt materiel om, at bremserne skal følge det, der står i typegodkendelsen.

Efter flere forsøg og bremseprøver lykkedes det i begyndelsen af november af få Chr. Jensens nye køletrailere til at bremse op til 59 procent.

Nu er der gået fire måneder, og der har igen været gennemført fysiske bremsetest af de nye trailere. Resultatet var ret nedslående - bremseprocenterne lå nede omkring begyn-delsen af 30 og op midten af 30'erne, hvilket jo ikke er nok til at opfylde lovens krav.

Den ene af de testede trailere har kun har kørt i ca. to måneder. Heller ikke den opfylder mindstekravene i de danske regler.

Det rejser flere spørgsmål: Hvad skulle vognmanden have gjort anderledes for at brem-serne skulle opfylde kravene?

- Her må der være nogen, som kommer med nogle direktiver om, hvad jeg nu skal gøre, siger vognmand Chr. Jensen Asaa til Trans Inform.

- Det gælder såvel myndighederne som producenterne. Jeg tror på, at min trailerleveran-dør gør, hvad han kan gøre i sagen. Men der er ikke tale om manglende vedligeholdelse. Alligevel er der nu efter måske 50.000 kilometers kørsel med de to trailere blevet skiftet bremseklodser siger den nordjyske vognmand.


Køb det bedste og læg pres på leverandørerne

Kontorchef Ib Rasmussen fra Færdselsstyrelsen siger i et svar til situation:

- Det er netop derfor vi anbefaler, at man ved de jævnlige eftersyn af køretøjerne også bør måle den faktiske bremseevne gennem fysiske tests. Hvis bremserne ikke er gode nok, må vognmændene blot lægge pres på leverandørerne, så de leverer noget, der måske er dyrere fra starten, men som kan holde og som kan give rolig nattesøvn.

- Der er to forhold der gør sig gældende, fortsætter kontorchef Ib Rasmussen.

- Man kan lægge bremserne ud med en højere bremseeffekt, helt op til 60 procent allerede fra starten, og så må producenterne af aksler og påhængsmateriel kunne levere noget materiel, der ikke taber bremseeffekten så hurtigt. Sammenligner man med lastvognene, så viser måling at bremseeffekten ikke forsvinder nær så meget i løbet af kort tid, siger han. Vi bringer senere en kommentar til anbefalingen af at købe en dyrere løsning.

Få lavet en bremsetilpasning

Teknisk chef Mogens B. Olesen fra Transport-Teknik, der er akselproducenten BPW's dat-terselskab i Danmark, siger til Trans Inform:

- Årsagen skal søges i en al for dårlig bremsetilpasning mellem køretøjerne. Derfor skal man sørge for at få lavet en tilpasning af bremserne mellem trækker og trailer. I det aktuel-le tilfælde blev der målt temperaturforskelle på op til 100 grader på trækkernes skiver og trailernes skiver.

- Det skyldes en manglende bremsetilpasning som medfører, at bremserne på trailerne ganske enkelt falder i søvn. Man kan købe lige så gode bremser man vil. Så længe brem-serne ikke får lov til at arbejde, vil de bare falde i søvn med det resultat, at bremseevnen svækkes.

- Vi kan som leverandør af akslerne ikke forlange, at der sker en bremsetilpasning. Men i dette tilfælde med Christian Jensens trailere, har de pågældende køretøjer kørt i næsten fast kombination det meste af tiden. Så vidt jeg er orienteret har mindst en af trækkerne kørt konstant med den samme trailer i hele perioden. I den situation er det helt oplagt at få lavet en bremsetilpasning mellem trækker og trailer, siger Mogens B. Olesen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062