Scania opgiver akselsamarbejde med MAN
Forhandlinger om udveksling af gearkasser fortsætter
Forhandlinger om udveksling af gearkasser fortsætter
Det er tre år siden Scania og MAN indledte forhandlinger om udveksling af aksler og gearkasser mellem de to lastvognsfabrikkers produktionslinier. Hidtil er resultaterne udeblevet, og nu har Scania meddelt, at man opgiver planerne om at anvende MAN-aksler på Scanias lastvogne.
- Efter flere års tekniske evalueringer er vores konklusion, at de økonomiske gevinster ved et sådant samarbejde ikke står mål med de tekniske komplikationer og de medfølgende ekstra omkostninger, udtaler koncernchef Leif Östling, Scania.
Scania understreger, at forhandlingerne om at anvende Scanias gearkasser på enkelte af MAN’s lastvognsmodeller fortsætter.
-----