23948sdkhjf

DTL: Østchauffører nu lovligt på danske lastvogne

Lempelse af østloven betyder, at danske transportvirksomheder kan ansætte chauffører fra de nye EU-lande

Lempelse af østloven betyder, at danske transportvirksomheder kan ansætte chauffører fra de nye EU-lande



Danske vognmænd får fremover lov til at ansætte østeuropæiske lastvognschauffører. Det er resultatet af det forlig som Venstre, konservative, radikale, Socialdemokraterne og SF indgik i går onsdag.

Ifølge Dansk Transport & Logistik bliver det muligt for transportvirksomhederne at indhente en forhåndsgodkendelse hos Udlændingeservice (den tidligere Udlændingestyrelse), hvorefter virksomheden hurtigt kan ansætte østchauffører.

Forhåndsgodkendelse kan fås af virksomheder, der enten er under overenskomst eller som tiltræder en overenskomst. - Lempelsen er et skridt i den rigtige retning. Alene det, at det nu er muligt at bruge østchauffører på danske biler vil afhjælpe en konkret mangel på chauffører i den danske transportbranche. Vi forventer en fleksibel og hurtig behandling af myndighederne, så ordningen også i praksis kommer til at leve op til erhvervslivets krav, udtaler DTLs direktør Erik Østergaard.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062