Flådestyring til skovbiler
Scania skal levere flådestyringsanlæg til skovkoncernen SCA Skog
Den svenske skov- og savværkskoncern SCA Skog har besluttet at udstyre flåden af skovbiler på omkring 130 enheder med computere af typen Scania Interactor 500. Den store skov- og tømmerkoncern, der forvalter 2,6 mil. hektar egen skov, forsyner såvel egne savværker som papirfabrikker med råvarer.
- Takket være investeringen i køretøjscomputere bliver både tredjepartslogistikken som køretøjsopfølgningen yderligere effektiviseret, udtaler Bertil Larsson, der er IT-chef hos SCA Skog og tilføjer: - Hver eneste forbedring har stor indflydelse på vores omfattende transportproces med i alt ca. 150 køretøjer, som tilsammen transporter i nærheden af otte mio. ton hvert år.
Ordren til Scania Sverige omfatter levering af køretøjscomputere, printere, programinstallation, datakonfigurationer og supportaftale. Udstyret vil blive installeret af Scania-forhandlere i samarbejde med Fleetech. Scania Interactor 500 er en af versionerne i serien af modulbaserede køretøjscomputere, som Scania har udviklet, og som kan installeres i alle lastbiler uanset mærke.
I Sverige er Scania markedsleder, når det gælder leverancer af køretøjscomputere inden for segmentet skov- og tanktransporter.
-----