Det er svært at finde forståelse for, at industrilandene ikke uden videre kan bevare alle goder, men sandheden er, at det bliver sværere og sværere at fastholde konkurrence-evnen i forhold til ikke mindst de fremsprintende asiatiske økonomier, som kan gøre enhver forpustet ? og få mange til at føle sig jobmæssigt truet. Det gælder i hele Vesteuropa. Og også herhjemme har vi set masser af industri-arbejdspladser sive fjernt østpå ? de store gamle værfter var et godt eksempel, og selv det topmoderne Lindø er udsat. Det har dog ikke ført til hverken passivt mismod eller uroligheder i Danmark, hvor vi masser af felter har været vant til at måtte spejde ud over vores korte grænser for at holde gang i eksport, økonomi, velfærd og kolonihaver ? i den nævnte rækkefølge.

Vi har været vidne til et Kina, der har udviklet sig næsten eksplosivt i de seneste år, og vi ser nu også den næste tiger tage afsæt: Indien er på vej til blive en ny nøglespiller i verdens-økonomien. Vi har allerede set eksempler på, at den milliard-store befolkning mange steder har taget springet fra ulands-niveau til IT-ekspertise og vi har set hvor let moderne teknologi åbner for at outsource service-ydelse som grafiske løsninger og call-center løsninger.

Det nye er jo, at det ikke længere kun er løntunge industrier og masseproduktioner, der udfordres østfra. De asiatiske vækstøkonomier har præsteret at springe ikke så få en de mellemfaser over, som vi gamle industrialiserede lande, har måtte bevæge os igennem siden computeren hed elektronhjerne og mobilen vejede et kilo.

Men kunsten er jo at følge med i udviklingen og udnytte de store muligheder, der følger med i ethvert tempo-skift på verdensmarkedet. Kina risikerer som økonomisk teenager at få vokseværk. Der skal bruges enorme mængder energi samt råstoffer i megatonsvis. Og så kommer man lynhurtigt til at skabe sig nogle gigantiske miljøproblemer ? og her er der ingen vej uden om at gøre noget.

Men heldigvis kan vi jo være Asien behjælpelig med deres nye problemer. Transport: Den klarer vi. Skal det være tank eller container?. Energibesparelser: Her har vi både hardware og software. Miljøproblemer: Danmark er leveringsdygtig med både erfaringer og løsninger i verdensklasse.

Sådan ser det ud i dag. Vi har stadig et viden-forspring på en række kerneområde, men disse laurbær er alt andet end langtidsholdbare. Forældelsen indtræder i stadigt stigende tempo. Ligeså hurtigt som Pariser-moden skifter.

Derfor skal vi have tempoet højt, når det gælder ny viden og nye kreative måde at bruge den på. Derfor er globalisering ikke blot noget med at vi mister traditionelle arbejdspladser og må finde nogle erstatninger for dem. Det skulle gerne være lidt af en folkesag at gå efter mere ? og rigtig ? uddannelse og efteruddannelse.

Meget tyder på, at viljen er til stede. Danske lønmodtagere er faktisk parat til at betale overenskomstmæssigt for efteruddannelse og ny viden, hvis arbejdsgivere og staten også er med på dem. Det er den danske model i fuldt flor.

Ordet viden-samfund har jo længe haft en vis klang af handelshøjskole-teori og managementluft. Men det sagde man også for 15 år siden om ordet globalisering. Det er i dag en fast bestanddel del af sproget og regeringens politik. Det er hvad vi må tage pejling af her og nu. Ingen skal kunne komme og siger, at de ikke vidste det.

-----