Men når en nydansker er i fast arbejde på en dansk arbejdsplads med udsigt til at gøre karriere, er vi vel ganske tæt på at kunne karakterisere det som en vellykket integration, i hvert fald på det arbejdsmæssige område. Vi kan i dag fortælle historien om Gazi og Ajaz, der er vokset med opgaven på arbejdspladsen, og virksomheden, virksomheden, der har givet plads for den vellykkede integration, er Danske Fragtmænd Sjælland A/S i Tåstrup.

Gazi Tamer, der er 29, er født og opvokset i Danmark og er fuldbefaren i det danske sprog. I dag er han formand i Danske Fragtmænd Sjælland A/S.

- Min far kom til landet i 70-erne, da Danmark havde brug for arbejdskraft udefra. Han fik hurtigt arbejde på et støberi, hvor han var i ti år. I 1976 kom min mor herop, - hun fik omgående rengøringsarbejde på sygehus. I dag er begge godt integreret, men det var i starten svært at blive accepteret i det danske samfund. Integration af nydanskere var dengang ikke så struktureret som i dag, og især sproget var et problem. Tilbage i 70-erne var der vist ikke mange sprogkursustilbud, og de var derfor henvist til selv at lære dansk. Selvom kollegerne på arbejdspladsen var til stor hjælp, blev sproget aldrig helt fejlfrit.

Gazi gik i skole i Danmark. Forløbet strakte sig fra børnehave til handelsskole, - og ud af 10. klasse i folkeskolen. Og hvad så?

- Jeg var indstillet på at blive butiksassistent. Det var det mest naturlige valg, og selvom jeg ikke var så interesseret i fremtidsudsigterne, mente jeg, det var en god løsning. Problemet var bare, at jeg ikke kunne få en læreplads. Selvom jeg sendte bunkevis af ansøgninger, udeblev resultatet.

- En dag hørte jeg om et ledigt job som lagerarbejder hos Danske Fragtmænd Sjælland i Tåstrup. Jeg tog derind, og allerede inden jeg gik, havde jeg fået jobbet og skulle starte om mandagen. Det var i 1997. Da jeg dukkede op mandag morgen, kunne jeg godt mærke, at de medarbejdere, der skulle vise mig til rette, var ret negative. Hvis jeg ville lære noget, måtte jeg selv sørge for det, og det blev starten til, at jeg knoklede med at tilegne mig så meget viden som muligt.

- Min indsats blev belønnet med en ansættelseskontrakt i november 1999, og så gik der halvandet år, før jeg blev forfremmet til områdeansvarlig med 4-6 medarbejdere i min gruppe. Og igen efter fem et halvt år blev jeg udnævnt til formand. Nu er vi nået til november 2005. Jeg har selv gjort en stor indsats for at udvikle mig, men Danske Fragtmænd Sjælland har også vist, at de var interesseret i at hjælpe mig videre. Jeg søgte forskellige lederkurser, - nogle var bedre end andre, - det bedste var et teambuildingkursus, der var skræddersyet til Danske Fragtmænd Sjælland, hvor deltagerne var både timelønnede og funktionærer fra mange forskellige afdelinger. Det var virkeligt godt, for vi kom til at lære hinanden at kende. Og det forenkler samarbejdet i dagligdagen.

- Danske Fragtmænd Sjælland er en god virksomhed at arbejde i; - også som nydansker. Her bliver der ikke gjort forskel på folk, og vi får sprogkurser, vi har brug for det. Der er faktisk mange nydanskere i virksomheden, - tag eftermiddagsholdet for eksempel, det

består af cirka 2/3 danskere og 1/3 nydanskere.

- Transportbranchen er egentlig oplagt til ansættelse af nydanskere, for der er mange transport-job, der kun kræver et begrænset kendskab til dansk, - hvor man godt kan klare sig med bare lige at kunne læse det allermest nødvendige, - og tallene er jo de samme. Vore ledere respekterer vores kultur og religion. Jeg har for eksempel to kulturer,: både den danske og den tyrkiske, men med tryk på den danske. Og jeg har aldrig haft noget problem med nogen på denne arbejdsplads, hverken fra ledelsen eller kolleger.

Transportvirksomhederne er måske ved at blive mere åbne for ansættelse af nydanske medarbejdere på det grundlag, og måske er det derfor, det er ved at blive et hit med nydanskere i transportbranchen. Vi ser i hvert fald, at tendensen er stigende, slutter Gazi Tamer.

Ajaz Malik, 29, stammer fra Pakistan men er født og opvokset i Danmark. Forældrene kom til landet i 1968 som gæstearbejdere, ? de fik arbejde som fabriksarbejder og hjemmehjælper. Begge er fortsat aktive på arbejdsmarkedet.

Ajaz tog studentereksamen i 1994 og havde sigtet indrettet på læreruddannelsen. Lige efter gymnasiet tog han et kortvarigt job som spansk- og dansklærer på Ishøj Handelsskole. - De sproglige kvalifikationer var i orden, forklarer Ajaz, - for jeg havde læst spansk i gymnasiet, og ophold i Spanien havde yderligere forbedret mine sprogfærdigheder. Men det var kun en kort periode, så jeg blev ansat som sommervikar hos Danske Fragtmænd Sjælland, hvor jeg arbejdede som lagermedarbejder om dagen samtidig med, at jeg læste på seminariet om aftenen.

- Da jeg havde færdiggjort uddannelsen på seminaret, var det store spørgsmål, om jeg skulle ud og arbejde som lærer. Jeg var faktisk lidt usikker på, om det var det, jeg ville, og valgte derfor at fortsætte i Danske Fragtmænd Sjælland. Relativt hurtigt efter blev jeg fuldtidsansat, jeg forlod lagerarbejdet og kom ind i serviceafdelingen, hvor jeg fik funktionærstatus. Mit arbejde består i dag af at ompakke gods og kontrollere, at der er det der skal være på trailere og paller samt udfærdige reklamationsrapporter. Jeg har titel af servicemedarbejder/kontrollør og håber på sigt at kunne komme over i et mere administrativt job, fordi min uddannelsesmæssige baggrund lægger op til det, og også fordi jeg er god til både sprog og tal. Det vil jeg gerne, for det kunne være rigtig sjovt.

- Integration er et meget vigtigt spørgsmål i dag, siger Ajaz alvorligt, - for mig handler det mest om at få startet en fornuftig dialog, baseret på gensidig respekt.

- Humor er også en vigtig bestanddel i den sammenhæng, for humor kan være med til at sikre en vellykket dialog mellem mennesker med forskellig baggrund. Jeg mener i øvrigt, det er nødvendigt, at nydanskere sætter sig ind i det danske sprog, i samfundets struktur, kultur og værdier. Nydanskere skal ? ligesom alle danskere - kunne tale med om alt, der rør sig i samfundet, også politik og andre dagsaktuelle emner. Danmark er også vores land.

- Når det er sagt, vil vi alligevel altid blive bedømt på vores hudfarve. Jeg blev lettere mobbet, da jeg blev forfremmet, fordi der var mange (danskere. red), der havde søgt jobbet, - der har funktionærstatus. Dengang gik der rygter om, at det var ?en fremmedarbejder?, der havde fået stillingen, men jeg fik den, fordi jeg var bedst egnet, - det er jeg sikker på. Så ja: mobning sker en gang i mellem, men det er sjældent og jeg synes, det er urimeligt at skære alle over én kam ? at generalisere, - og derfor er det heller ikke fair at sige, at danskerne er sådan. For det er vist kun relativt få mennesker i Danmark, der er racister i dag.

-----