Island skal nu stå på egne ben
Ikke fordi det kan komme som nogen stor overraskelse. USAF har flere gange luftet planer om at trække sig ud i kølvandet på adskillige nedskæringer af styrker, materiel og tjenester i takt med optøningen af den kolde krig efter 2. verdenskrigs ophør. Seneste for tre år siden var det allerede tæt på ? men det lykkedes Island at forhandle sig frem til en forståelse med USA, så den amerikanske base forblev operationel.
Nu er det definitivt snart slut. På kun godt et halvt år skal Island til at reformulere hele sin lufthavns- og luftfartpolitik og sikre den fortsatte drift af en moderne, velfungerende lufthavn, der er navet i Icelandair?s rutenetværk samt hjemmebasis for flere islandske selskaber og destination på et voksende antal internationale selskabers rutekort. Senest blandt andet British Airways, der starter trafik mellem London og Keflavik.
Vi ved det ikkeForvirringen er stor. Blandt andet hører de to lufthavne ved Reykjavik under to forskellige ministerier. Der er endda ikke nogen samlet administration af Reykjavik og Keflavik lufthavnene.
Vi ved ikke, hvad er skal ske..
- Vi ved i dag faktisk ikke, hvad er skal ske. Lige nu forhandles der energisk mellem det islandske udenrigsministerium og USA, og vi må se, hvad der kommer ud af det. Men inden udgangen af marts er 600 islandske medarbejdere sagt op af deres amerikanske arbejdsgiver, og selvom deres funktioner nødvendigvis må genopstå i en ny orden, er alt usikkert om, hvordan og hvorledes det skal gribes an, siger Hjordis Gudmundsdottir, PR chef ved det islandske luftfartsvæsen.
Den amerikanske tilbagetrækning berører i første hånd en lang række helt livsnødvendige funktioner så som brand- og redningstjeneste, radarfunktioner, elektricitetsforsyning, kommunikationstjenester og Air Traffic Control. Men også sekundære tjenester som vand, banerenholdning og en række tekniske tjenester.
Det koster penge- Vi har hele tiden levet flot på, at vi med en lille indsats kunne læne os op ad den amerikanske opbakning. Eksempelvis har vi selv kun haft to helikoptere til redningstjeneste, for vi kunne trække på amerikansk support. Nu må vi ud at købe flere helikoptere. Det koster penge ? og kan vi finde piloterne til dem uden varsel?
- Der er så mange uløste spørgsmål, men naturligvis er jeg overbevist om, at der findes løsninger på dem alle. Og at de bliver fundet i tide, så vi også efter udgangen af september har en velfungerende, sikker og moderne lufthavn i Island, siger Hjordis.
Island kunne have lyttet til A P Møllers kernevisdom: ?Rettidig omhu??
-----