23948sdkhjf

Klar til livtag med fremtiden

Misundelse er en grimme ting, erkendte formanden for ITD, direktør Mogens Therkelsen på ITDs generalforsamling. Så derfor var eksportvognmændene naturligvis glade på søfartserhvervet vegne over, at det blå Danmark har fået en ny handlingsplan for udvikling præsenteret af ?søfartsminister? Bendt Bendtsen. Sådan en plan ville landevejtransporten svært gerne have, og Mogens Therkelsen håbede derfor, at transportministeren ville komme med noget tilsvarende for landtransporten.

For som hans beretning var én stor understregning af: Der er brug for handling for landevejstransporten. Væk med overflødige eller petitesse-agtige regler, ud med konkurrence-forvridende danske særregler ? og ja tak til en infrastruktur man kan flytte sig på ? også i fremtiden.

Måske er håbet om en handlingsplan også for landtransporterhvervet ikke helt fjern. Dels har transportminister Flemming Hansen en velvillig opfattelse af erhvervets betydning og professionalisme, og dels kunne en af hans afdelingschefer fra ministeriet, afdelingschef Claus Baunkjær i sin tale til generalforsamlingen oplyse, at ministeriet har etableret et erhvervs- og færdselskontor. Et fingerpeg om, at den erhvervsmæssige tankegang er kommet op på højde med opfattelse af transporterhvervet som en trafik-aktivitet.

ITD-direktør Jens Iwer Petersen kunne på baggrund af et kanonregnskab for ITD-koncernen med et overskud før skat på 91,8 mio. kr. og en samlet egenkapital på 218 mio. kr. love medlemmerne, at pengene ville komme på arbejde. Ingen hvilen på laurbærrene men en fortsat udvikling af Jens Iwer Petersens kongstanke: At der skal skabes service til virksomhederne som direkte kan bruges til noget ? anvendelige værktøjer, som kan være med til at give plusser på bundlinjen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078