23948sdkhjf

ITD-virksomheder skal bruge flere højtuddannede

:- Derfor bruger vi mange ressourcer på at udvikle konkrete redskaber og værktøjer, I kan bruge i dagligdagen, sagde ITD?s direktør henvendt direkte til medlemmerne, og nævnte som et eksempel, at ITD som noget nyt har kunnet præsentere et egenkontrolprogram for foderstoffer, og at foreningen i det forløbne år også har tilbudt bistand og vejledning ved virksomheders etablering i udlandet.

- Og vores ITD-netværk er fortsat en vigtig bestanddel i vores ønske om en tæt dialog med branchen, sagde Jens I. Petersen. Senest har ITD etableret et netværk for yngre ledere, hvor 18 yngre ledere fra ITD?s medlemskreds drøfter emner af fælles interesse.


Nye netværk

To konkrete projekter, støttet af Færdselsstyrelsen vedrører netop fremme af netværk og samarbejde. Det drejer sig om optimering af kørsel med containere til og fra containerterminal Nord i Århus samt et projekt om forbedret samarbejde mellem vognmand og undervognmand via billigere og uafhængig it, baseret på nyeste teknologi.

Jens I. Petersen redegjorde også for muligheden for at tiltrække flere højtuddannede medarbejdere til ITD?s medlemsvirksomheder samt et projekt til fremme af sundhed og tryghed ved transport, der foregår med støtte fra Tryg Fonden. - Vi har meget positive forventninger til disse projekter og ikke mindst de resultater, der efterfølgende vil blive stillet til rådighed for alle medlemmer, understregede Jens I. Petersen.

Han lagde vægt på, at resultaterne i projekterne skal være praktiske og anvendelige for virksomhederne.


Bødekampen

Også på det vanskelige bøde-område er ITD klar med en håndsrækning til medlemmerne.

- Bødekataloget på køre-hvile-tids-området står uden tvivl på førstepladsen over ressourceforbruget i ITD i årets løb, sagde han og uddybede:

- Vi har brugt enormt mange ressourcer på at udarbejde dokumentation, på at deltage i politiske møder, og på at afholde kurser og fyraftensmøder i medlemskredsen, sagde han og fastslog, at foreningens arbejde i relation til bødekataloget langt fra er overstået, sagde han.

Særtransporten har også kaldt på stor indsats fra ITDs side

- Vi har været aktive omkring tilretningen af den nye bekendtgørelse, og vi håber, at den endelige udgave af bekendtgørelsen får en udformning, som gør den anvendelig i hverdagen, sagde Jens I. Petersen og henviste til, at ITD har konstateret en del sager, hvor der uddeles bøder til vognmændene på det ottedobbelte af chaufførens.

I relation til terrorsikring i transportbranchen har EU-kommissionen fremlagt et forslag, hvorefter myndighederne i medlemslandene skal etablere et system for certificering af virksomheder i hele transportbranchen.

Denne certificering skal demonstrere, at virksomhedens procedurer og almindelig adfærd udgør et værn mod terrorangreb. Det vil være frivilligt for virksomhederne ? herunder vognmænd ? hvorvidt de vil have denne certificering.

Jens I. Petersen oplyste, at ITD pr. 1. marts 2006 havde 363 medlemmer, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste år. ? På trods af fortsatte kraftige strukturændringer i transportbranchen har vi i ITD kun oplevet et beskedent fald i medlemskredsen, sagde Jens I. Petersen og nævnte, at man i årets løb havde budt 20 nye medlemmer velkommen

Regnskab for år 2005, der viste et overskud før skat på 91,8 mio. kr. betegnede han som særdeles tilfredsstillende med fremgang på samtlige forretningsområder.

I datterselskabet FDE er der pt. 11.500 kunder fordelt på 40 lande, og der er et samlet cash flow på 2,2 mia. kr. Den samlede balance i FDE-koncernen udgør 714 mio. kr.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11