A.P. Møller-Mærsk skuffede
Det var mindre end de godt 35 mia. kr. sidste år, og kursen faldt lynhurtigt med over 10 procent ? måske også fordi der ikke blev lovet større fremgang for 2006
Men der er ikke tale om at rederiet på nogen måde har ligget på den lade side i 2005.
De fragtede mængder var således ca. 6 procent over 2004 (ekskl. P&O Nedlloyd) og raterne for containerfarterne var i gennemsnit 10 procent over 2004, hvilket dog i betydelig grad modsvaredes af øgede omkostninger, herunder ikke mindst til brændstof og til indchartret tonnage. Men resultatet for containeraktiviteterne blev lavere end i 2004, negativt påvirket af betydelige omkostninger til integration af P&O Nedlloyd samt negativt resultat i den tilkøbte aktivitet efter tilpasning til A.P. Møller
Derimod steg resultatet af offshore- og olieaktiviteterne med en halv milliard kr.
Nettoomsætningen blev på 208,7 mia. kr. mod knap 160 mia. kr. i 2004, og det er på niveau med forventningerne vurderer Børsen, som peger på, at selv om koncernen traditionelt kommer med konservative forudsigelser har det sidste års havneopkøb, olieinvesteringer og bestilling af nye containerskibe sat analytikernes forventninger til A.P. Møllers 2006-forudsigelser i vejret.
Selv opregner A.P. Møller ? Mærsk tre vigtige plusser og tre minussen i regnskabet
Plusserne er: Øgede mængder og rater for containerfarterne. Oliepriser der i USD var 40 procent højere samt Indregning af Danske Bank som associeret virksomhed i 2005.
Minusserne lyder: Øgede udgifter til brændstof og indchartrede skibe. Øgede skatter og statsandele i olieaktiviteterne samt Nettoeffekt af tilkøbte virksomheder, herunder integrationsomkostninger og nedskrivning på aktiver.
Om forventningerne til 2006 lyder udmeldingen: Med en oliepris på niveau med gennemsnit år til dato, med nuværende forventninger til fragtrater, der for containerfarterne er under 2005 og med nuværende valutakurser ventes for 2006 en omsætning for A.P. Møller - Mærsk Gruppen i størrelsesordenen 265 mia. kr. (2005: 209 mia. kr.) og et resultat i størrelsesordenen 10-15 procent lavere end resultatet i 2005, som var
20,2 mia. kr.
Chauffører vil spise usundtLangturschauffører er ikke til salat, grøntsager og anden sund mad med mange vitaminer og få kalorier. Det konstaterer JyskeVestkysten efter, at OK tankstationen i Padborg har måtte droppe de ernæringsrigtige madpakker, som OK ellers har tilbudt chaufførerne siden november. Undersøgelserne har eller vist, at sund mad forbedrer reaktionstiden under kørslen og kampagner har opfordret netop chauffør-gruppen til at få sundere madvaner.
Opbakning til regeringen
DSV-direktør Kurt Larsen mener, at alle burde bakke op om regeringen i diskussionen om Muhammed-tegningerne. Selv er hans tillid til regeringen usvækket. Han siger til Jyllands-Posten, at regeringen har håndteret krisen på glimrende vis og han peger på, at i andre lande står polotikere og erhvervsliv sammen, når en meget alvorlig krise bryder ud.
- Så sparker man ikke hinanden i skridtet, siger Kurt Larsen til avisen, som vurderer, at Danmarks internationale omdømme kun kan have taget skade i nogle muslimske lande. DSV har ikke fået forværret sine muligheder for at drive forretning i udlandet som følge af tegningerne.
Emiraterne flyver til DanmarkDet er mangel på fly og ikke tegningerne af profeten, der har fået Emirates Airlines til at udskyde de planlagte flyvninger mellem København og Dubai, det fastslår en talsmand fra luftfartsselskabet i Berlingske Tidende. Det var planen, at flyvningerne skulle være begyndt 3. oktober med fire ugentlige flyvninger, men efterspørgsel fra eksisterende ruter fik selskabet til at disponere flyene anderledes.
-----