Så kan der transporteres grise
Vognmand John Steengaard, der er hjemmehørende i Højen lidt syd for Vejle, fik i fredags leveret fire nye Renault Premium trækkere.
Bilerne er af typen Road med den kraftigste version af den nye DXi 11 motor i EURO3 version. Motoren har en slagvolumen på 10,8 liter, og har en maksimalydelse på 440 hk / 2000 Nm. Gearkassen i de fire nye lastvogne er af typen Optidrive II, der er en Renault-
udgave af Volvos velfungerende I-shiftgearkasse. Vognmanden står for transporten af en stor del af grisene til Danish Crowns slagteri i Horsens fra området mellem Vejle og Horsens.
De fire nye Premium er leveret af Renault Trucks afdeling i Kolding, hvor lastvognssælger Carsten Lykke har stået for salget. Opbygningerne og leveringsservicen på de fire nye trækkere er udført af Kolding LastvognsCenter i Kolding.
-----