23948sdkhjf

Ny handlingsplan for søfarten

Dansk søfart har i de seneste år fejret store erhvervsmæssige triumfer ikke mindst hjulpet frem at en stærk erhvervspolitik på området, nu har søfartens minister Bendt Bendtsen fremlagt en ny handlingsplan for næste skridt i udviklingen af dansk søfart ? også initiativer for den mindre skibsfart

Dansk skibsfart har vist sin konkurrencekraft, men globaliseringen og den internationale konkurrence stiller øgede krav. Vi står stærkt i dag, men en analyse i handlingsplanen peger på syv områder, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats

Det handler om bedre uddannelse og øget tilgang til Det Blå Danmark, forskning, udvikling og innovation i Det Blå Danmark. Om beskatning og udviklingsfinansiering såvel som lettelse af administrative byrder og færre danske særregler om fremme af dansk indflydelse og markedsadgang samt et øget fokus på kvalitetsskibsfart og en effektiv, serviceorienteret og moderne administration.

- Der er behov for bedre rammer for at fremme innovation og vækst i Det Blå Danmark. Det er jeg parat til at sætte kræfter og ressourcer ind på. Den linje fanger signalerne fra vores drøftelser i Globaliseringsrådet, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bentsen, som fortsætter: - Jeg håber på opbakning til at realisere de mange ideer og forslag for Det Blå Danmark. Det er også vigtigt, at Danmark fastholder sin førerposition i de betydelige maritime følgeindustrier.

Skibsfarten bidrog i 2005 med en valutaindtjening på omkring 140 mia. kr. som motor for væksten i Det Blå Danmark, der samlet tegner sig for en beskæftigelse på lidt mere end 100.000 - eller seks procent af den private arbejdsstyrke.


Fem principper

I lyset af den internationale udvikling og den danske målsætning om at udvikle Danmark som Europas førende søfartsnation finder regeringen, at der er behov for at supplere den danske søfartspolitik med nedenstående fem principper, der samlet udgør en maritim politik:

Det drejer sig for det først og fremmest om øget værditilvækst og at søfart er miljøvenlig. Desuden skal kvalitetsskibsfarten fremmes. Samtidig fastslås det, at søfart er et globalt erhverv med behov for globale regler, ligesom regeringen lægger vægt på proportionalitet og prioritering af forskellige hensyn.

Finansieringen af en række af initiativerne indgår i regeringens overvejelser i forbindelse med finansloven for 2007. Initiativerne vil herefter blive gennemført i den takt, der er finansiering hertil, fremgår det af handlingsplanen

Andre initiativer finansieres gennem Den Danske Maritime Fond eller af Søfartsstyrelsen.

På uddannelses- og rekrutteringsområdet vil regeringen løbende overvåge kompetencebehovene i de maritime erhverv for at sikre et tidssvarende og målrettet uddannelsesudbud. For at skabe øget opmærksomhed blandt unge om karrieremulighederne i de maritime erhverv øges rekrutterings- og informationsindsatsen gennem en række initiativer.

Omkring forskning er behov for at etablere en samlet strategisk erhvervsrettet platform for forskning, udvikling og innovation på det teknologiske område i Det Blå Danmark, i et tæt samarbejde med erhvervet. Med etableringen af Institut for Maritim Forskning og Innovation ved Syddansk Universitet er der skabt grundlag for, at der iværksættes samfundsvidenskabelig forskning inden for søfart.

Den mindre skibsfart med

Planen peger på, at Danmark har tilfredsstillende rammebetingelser, der giver erhvervet mulighed for at kunne foretage investeringer og konkurrere på det globale marked. Organisationer i Det Blå Danmark har dog peget på enkelte forhold, der er behov for at se nærmere på. Det drejer sig om beskatning af poolfees, der betales til det rederi, der administrerer en given pool, avancebeskatning ved salg af tonnagebeskattede skibe samt beskatning af kabelskibe. Konkret vil regeringen tage initiativ til at analysere konsekvenserne af at lade de udpegede områder omfatte af tonnageskatteordningen med henblik på regeringens overvejelser om et evt. behov for ændringer. Analysearbejdet skal gennemføres i løbet af 2006.

Endvidere vil regeringen i samarbejde med rederierhvervet undersøge mulighederne for udviklingsfinansiering baseret på privat kapital for den mindre skibsfart. Sigtet hermed er at skabe et bedre grundlag for at forny den mindre skibsfarts flåde.

Samtidig taler rapporten om at det for at understøtte dansk skibsfarts konkurrenceevne er det nødvendigt i videst muligt omfang at undgå danske særregler, der pålægger erhvervet byrder, som deres international konkurrenter ikke har. Regeringen iværksatte i 2004 et arbejde med at identificere danske særregler i regelværket for lastskibe over 15 meter. I forlængelse af dette arbejde vil 27 særkrav udgå. Nogle af de tilbageværende danske særkrav forsøges vedtaget som internationale regler for at undgå, at de virker konkurrenceforvridende.

Dansk indflydelse

Hvis Danmark skal udvikles som Europas førende søfartsnation, forudsætter det, at Danmark kan konkurrere med andre lande med væsentlige søfartsinteresser om indflydelse i internationale fora som IMO, ILO, WTO og EU. Endvidere er der behov for en øget dansk indsats på de største udenlandske markeder som Nordamerika og Kina samt de kommende vækstmarkeder i Asien og Sydamerika.

Regeringen finder, at en egentlig Task Force til fremme af dansk indflydelse og markedsadgang vil kunne sikre de danske interesser. Der skal gennemføres en optrapning af den skibsfartspolitiske indsats i centrale internationale organisationer.

For at øge eksportmulighederne bredt i Det Blå Danmark og tiltrække investeringer til Danmark er det nødvendigt at udbrede kendskabet til Det Blå Danmarks styrkepositioner. Dette skal ske gennem et øget samarbejde mellem de maritime erhverv og Danmarks Eksportråd omkring eksport- og investeringsfremme. Søfartsstyrelsen vil tilbyde rederier, som ikke er specielt kendt med arbejdsgangene hos danske myndigheder, en såkaldt key account manager.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063