Begejstringen var afmålt i både danske og svenske vognmandskredse, da det svenske telegrambureau TT tirsdag meddelte, at den svenske regering har planer om en svensk maut. Både Sveriges Åkeriforetag og Dansk Transport og Logistik fastslog, at de ikke er principielle modstandere af kilometerafgifter på lastvogne.

- Vi er ikke imod en kilometerafgift, hvis den indføres på en godt og fornuftigt måde. Men hvis man har forventninger om, at det vil reducere lastvognstrafikken, så tyder det på stor uvidenhed om transportsektorens funktion i samfundet. Lastbilerne kører ikke på vejene for sjov. Godstransport på vej udføres fordi der findes en efterspørgsel i erhvervslivet og forbrugerne, udtaler vicedirektør Carina R. Nilsson, Sveriges Åkeriforetag i en kommentar.

- Ligesom vore svenske kolleger er vi ikke modstandere af en kilometerafgift. Det afgørende er, at den indføres på en fornuftig og praktisk måde, som ikke øger omkostningsniveauet. Sporene fra Tyskland skræmmer unægtelig, hvor transportsektoren kom til at lide under, at maut'en skulle være prøveklud og kickstarter for den tyske elektronikindustri, udtaler adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Han erkender, at udsigten til en svensk maut kan inspirere danske politikere.

- Endnu har vi ikke set den gode løsning, vi bør kopiere. Derfor er vigtigt, at vi i Danmark får en grundig debat om, hvordan en dansk kørselsafgift kunne se ud - eller rettere ikke skal se ud, hvis vi da nogensinde skal have én, siger Erik Østergaard.

En af de mest ivrige fortalere i Folketinget for en dansk maut er Martin Lidegaard (Det radikale Venstre).

- Man bliver helt misundelig, når man ser den fremadrettede og progressive transportafgiftspolitik, man fører i lande som Tyskland og nu også Sverige. Det er hændervridende ærgerligt, at Danmark tilsyneladende skal være det sidste land, hvor man gør noget ved de trængselsproblemer, der plager vejene i hele Europa, siger Martin Lidegaard.

Detaljerne i det svenske forslag kendes ikke, men ifølge TT, vil den svenske regering sænke dieselafgiften som kompensation til svenske vognmænd. Hovedargumentet skal her være, at en kilometerafgift vil skulle betales af både svenske og udenlandske lastvogne. Dermed sikrer man lige konkurrencevilkår, og at den tunge trafik uanset nationalitet bidrager til dækning af omkostningerne på infrastruktur, miljø og sundhed.

- Jeg finder det meget interessant, at man overvejer en afgiftsomlægning. Det er endnu et argument for en dansk vejafgift, fordi det vil sikre danske vognmænd lige konkurrencevilkår. I dag betaler de jo vejafgifter over det meste af Europa, siger Martin Lidegaard.

Han erkender blankt, at vejafgifterne ikke vil stoppe væksten i den tunge trafik.

- Det stigende transportarbejde følger med væksten. Men vi har brug for vejafgifterne, fordi det vil tilskynde til skabelsen af mere intelligente transportsystemer med mindre tomkørsel. Uden effektiviseringer bliver vejtransporten til en flaskehals for væksten. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en stigning i trafikken i Københavnsområdet på bare fem procent, vil øge trængselsproblemerne med 50 procent. Derfor er det på høje tid, der sker noget i Danmark også, slutter Martin Lidegaard.

-----