23948sdkhjf

Forsikringshjælp ved erstatningskrav

Ny DTL-aftale med Codan sikrer transportører dækning ved erstatningskrav fra landmændene ? det kan dreje sig om erstatning på op til en halv mio. kr.

Aftalen kom i stand efter et møde forleden hos DTL med deltagelse af Erfa-gruppen for transport af levende dyr, SPF-selskabet, Danish Crown slagterierne og advokat Jacob Forman, der repræsenterede flere af de berørte vognmænd, oplyser DTK, som peger på, at aftalen betyder, at allerede anmeldte skader dækkes med op til 500.000 kroner pr. forsikringsår med en selvrisiko på 10.000 kroner, når transportøren er erstatningsansvarlig. Skader, der opstår og anmeldes efter 10. marts, vil dog have en selvrisiko på 30.000.

Kørte til forkert adresse

Aftalen løber frem til 1. maj i år, hvorefter en permanent aftale skal fastlægge den fremtidige forsikringsdækning af disse transporter.

- Vi er meget tilfredse med denne udgang på forhandlingerne om nogle sager, der har meget stor betydning for de berørte vognmænd, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

De store erstatningskrav opstår, fordi en landmand kan få nedsat værdien af sin grisebesætning fra det særlige SPF-niveau til niveauet for almindelige slagtesvin. Landmanden risikerer også store tab på grund af karantæne og omkostninger til opbygning af ny besætning.

Sagerne er simpelt hen opstået ved, at en chauffør på en grisebil er kørt ind til en forkert adresse til en landmand, som dermed er blevet påført en risiko for smitte.

Der var også enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af DTL, erfa-dyr, SPF-selskabet og Danish Crown, som skal udarbejde et oplæg til forholdsregler mod den slags tilfælde. Samtidig opfordrer DTL alle dyretransportører til at udvise størst mulig agtpågivenhed og omhu ved instruktion og valg af chauffører.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063