23948sdkhjf

Tilfreds med første år som A/S

Frederikshavn Havn A/S blev stiftet i juni 2005, da den tidligere kommunale selvstyrehavn blev omdannet til et A/S med kommunen som ejer af alle aktierne.

Overskuddet for 2005, som er lidt bedre end forventet, blev opnået selv om havnen oplevede en omsætningsnedgang i vareafgifterne fra færgegods og mindre indtægter fra passager og personbiler. Færgerne tilførte i årets løb havnen knap 2,7 mio. tons gods, hvilket et 7 procent mindre end i 2004. Med i billedet hører dog, at havnen i 2004 fik usædvanligt meget gods, da færgen ?Stena Nautic? fra ruten Grenå/Varberg var ude af drift i en længere periode. Men takstnedsættelserne på de faste forbindelse over Øresund og Storebælt trækker også ned i godsmængden fra færgerne såvel som i passagertallet.

De øvrige godsmængder, som i alt væsentlighed udgøres af bulkgods steg pænt og udgjorde 304.000 tons. Det er en fremgang på 18 procent, som også kunne ses af, at skibsanløbene steg fra 713 til 878 anløb.


Venter lille stigning

Frederikshavn Havn har igangsat og afsluttet en lang række investeringer på infrastruktur og bygningsområdet. Blandt andet gik man i 2005 i gang med ombygningen af Bassin 2 og den tilstødende Pier 3, hvor der er slået ny spuns og støbt nye kajmure. Samtidig er vanddybden i bassinet øget fra ca. 4,5 meter til 8 meter.

For i år venter Frederikshavn Havn en svagt stigende omsætning primært fra godsomsætningen via færgerne og en stigning i antallet af overført passager. Desuden holder havnen fast i Trafikministeriets genforhandlingsklausul, som skal sikre Frederikshavn kommune adgang til forhandling om økonomisk kompensation, hvis godstaksterne over de to faste forbindelser påviseligt har en væsentlig negativ effekt på de godsmængder, der tilføres havnen via færgerne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074