Ordet ?integration? har efterfølgende fået en helt ny klang. For over natten er det danske samfund blevet konfronteret med nødvendigheden af at satse på en fornuftig og effektiv integration af nydanskere ? til gavn for alle parter.

En af de danske virksomheder, for hvem integration af nydanskere fra alle kulturer er hverdagskost er Slagelse Transport Center, der er medlem af Danske Fragtmænd og ejes 100 procent af Jens Ole Larsen. Han ansatte virksomhedens første nydansker i 1998 og har - trods ?udfordringer? ? gennemført en række integrationsprocesser med succes.

- Vi er altid gået ind for integration i Slagelse Transport Center, siger adm. direktør Jens Ole Larsen, - hvad enten det har handlet om danskere, der har været på kant med loven og trænger til et job for at komme på ret køl igen, eller vi taler indvandrere. Det afgørende er, om den pågældende medarbejder er motiveret for at arbejde og yde noget til gengæld for lønnen.

- Jeg er opdraget til at tænke på den måde, fortsætter Jens Ole Larsen. ? Allerede som barn og ung mand, så jeg, hvordan min far ? der faktisk også var vognmand ? var utroligt god til at inddrage de lidt skæve eksistenser i virksomheden, få dem til at yde noget og på den måde gav dem en chance til at komme på fode igen. Ja, helt ærligt, så var jeg måske også selv lidt af en lømmel, hvis vi spørger mine gamle lærere og skoleinspektører, jo, - de husker mig skam endnu! Så jeg ved af egen erfaring, at skoletiden kan være tung, hvis man ikke er motiveret for ensretning og at sidde stille ( og det er vi vognmænd og chauffører jo sjældent ).

- Så egentligt har vi altid været vant til at arbejde med sociale problemer i virksomheden. Og ikke for at kunne pudse glorien, men snarere fordi vi synes, det er bedre, at alle yder noget til samfundsregnskabet end at nogle bare sidder på bænken og driver den af. Her har vi ligesom muligheder for at præge dem, så de bliver i stand til at klare sig selv.

Det er grundlæggende samme indstilling, virksomheden har til ansættelse af nydanskere.

- Integration af nydanskere i Slagelse Transport Center startede i det små for cirka 10 år siden, fortsætter Jens Ole Larsen. ? Dengang kom det sig af: Vi havde brug for mere personale i vores egen butik og samtidig var vi blevet klar over, at transporterhvervet fremover generelt ville komme til at mangle arbejdskraft.

- Vi startede langsomt op med en enkelt medarbejder, der skulle arbejde som chauffør. Normalt kommer nydanskere til virksomheden via kommunen, - de har ofte ingen eller kun lidt uddannelse, men er i stand til at skrive og tale dansk. Sprogfærdigheden er et ufravigeligt krav set med mine øjne, for hos os består arbejdet i høj grad af kundekontakt, hvilket forudsætter, at chaufføren kan kommunikere på dansk på et niveau, der er til at forstå.

- Den pågældende medarbejder havde lille kørekort, men fik så det store, og kunne derefter fungere som chauffør på linie med de øvrige chauffører. Det gik fint i mange år, og vi var glade for hans indsats, - og det samme var kunderne, han var meget vellidt alle vegne, hvor han kom.

- De fleste medarbejdere med fremmed baggrund ansættes på forsøgsbasis via kommunen. Aftalen går på, at hvis det fungerer godt og den pågældende møder til tiden hver dag, så kan det udvikle sig til fast ansættelse, - og det er faktisk hvad der er sket i alle de tilfælde, vi har haft her på Slagelse Transport Center. Når de kommer til en chaufførstilling, har de måske det lille kørekort og kører så typisk med som medhjælper, og hvis motivationen og evnerne er tilstede, får de også lov at køre selv. Efterhånden som vi lærer dem bedre at kende ? og naturligvis forudsat at de har den nødvendige motivation ? sørger vi for, at de får det store kørekort, - typisk via et AMU-kursus. Er de kommet ind i virksomheden som elever, forsøger vi at hjælpe dem igennem den treårige transport- og logistikuddannelse på Selandiaskolen i Slagelse, men man skal være helt sikker på, at motivation er tilstede, ellers er opgaven for vanskelig, - og kan ende med at mislykkes.

Men selvom virksomheden går ind for integration og hylder tesen, at ydelse kræver modydelse, er det ikke sikkert, at integrationsprocessen er så let for nydanskerne. En del af problemerne kan vise sig at komme fra egne rækker.

Jens Ole Larsen forklarer det med ren og skær misundelse.

- Vore nydanske medarbejdere har undertiden været udsat for pres fra deres egen omgangskreds. Presset bestod i, at vedkommende blev til grin, fordi han arbejdede for en løn, der ikke var større end den, man kunne oppebære uden at gøre en indsats. Det var som om det ikke var accepteret i miljøet at arbejde, som om det var komisk at gå på arbejde, når man ligeså godt kunne gå hjemme og få det samme beløb alligevel. Han var til grin blandt sine egne, hvilket besværliggjorde integrationsprocessen mærkbart.

- En af vore største succeshistorier er Georg fra Iran. Han kom uden uddannelse men med stort kørekort. Han blev ansat som chauffør, og var i det job i fire år. Han var en dygtig chauffør og en god medarbejder, som også var utroligt populær hos kunderne. Det kunne ske, at han blev udsat for racisme hos en kunde, men så tog vi som virksomhed fat i problemet, gennemførte en dialog med kunden, hvor vi fortalte, at her hos os, var alle ens, ingen var mere eller mindre rigtig. Det plejede at lukke af for problemer med diskrimination, - og vi har aldrig ? så vidt jeg ved ? mistet kunder på at forfægte vort standpunkt. Han rejste på et tidspunkt, fordi han ville prøve noget andet.

- I øjeblikket arbejder irakeren Adnan i værkstedet. Egentligt var det meningen, at han skulle arbejde som chauffør, men da han ikke havde nogen uddannelse, startede han i praktik på værkstedet. Og selvom han siden er blevet udstyret med såvel det lille som det store kørekort, er han blevet hængende i værkstedet, hvor han gør et rigtig godt stykke arbejde. Og det var egentligt ikke så mærkeligt, for det viste sig, at han hjemme i Irak, gik og hjalp en onkel med småreparationer, og det kan man sige er kommet ham til gode nu.

- Husni på 16 ½ fra Libanon har haft et eftermiddagsjob hos os i et ½ år. Da han fik problemer med skolen, indgik vi en aftale med myndighederne om, at han skulle følge undervisningen halvdelen af tiden og være i praktik hos os halvdelen af tiden, samtidig med, at han arbejdede om eftermiddagen. Vi håber, han er motiveret til at komme ind på Selandiaskolen og blive uddannet inden for transport og logistik. Hvis det glipper, har vi en aftale om, at han får almindeligt og stort kørekort, så han kan få arbejde som chauffør og blive selvforsørgende på det grundlag.

Slagelse Transport Center kender ikke til begrebet kultursammenstød.

? Vi har ingen problemer i den retning, siger Jens Ole Larsen. ? Måske har nogle enkelte medarbejdere undertiden undret sig over, at vi tager så mange skæve eksistenser ind, men det er en holdning, vi altid har haft, og den agter vi at fortsætte med.

- Jeg har den grundindstilling, at hvis ikke man vil være til gavn for samfundet, skal man finde på noget andet. Men holdningen gælder såvel nydanskere som danskere - på det punkt skelner jeg heller ikke.

- Jeg ønsker ikke at fremstå som helgen, for integration her hos os er - udover generelt samfundsnyttig - også udtryk for ren egoisme: ? vi har brug for arbejdskraften, og det er svært at få de nødvendige medarbejdere i dag. Vi går ikke bevidst efter nydanskere, men sørger for, at virksomheden hele tiden er kampklar og rustet til at tage fremtidens udfordringer op. Sammen med kommunen har vi et par gange forsøgt at søsætte nye initiativer til integration af flere nydanskere på arbejdsmarkedet, men de er foreløbigt strandet, - desværre, - for der er muligheder nok, ? og forsørgerbyrden er ? set med mine øjne ? i dag unødigt tung og langsigtet. Det ville en vellykket integration måske kunne afhjælpe, siger Jens Ole Larsen, Slagelse Transport Center, til slut.

Slagelse Transport Center indgik i 2004 i et integrationsprojekt, igangsat af DTL på baggrund af prognoser om voksende problemer med at få arbejdskraft til transporterhvervet. Dengang fremgik det af rapporten, der blev afleveret til Integrationsministeriet i maj 2004, at 45 procent af de deltagende virksomheder ikke var interesseret i at ansætte nydanskere og heller ikke havde erfaring på området.

-----