Tilfredshed med indvandrere på job
Hvor integration tidligere blev betragtet som et tiltag, som skulle få hverdagen til at glide mere harmonisk mellem befolkningen og nydanskerne, betragtes det i dag som både et gode og en absolut nødvendighed for ikke at skabe to parallel-samfund ? og for at alle kan bidrage til at fastholde velfærdssamfundet i en nær fremtid, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft bliver stort problem.
Det er handler om andet og mere end blot velmente kommen-hinanden-ved aktiviteter. Det handler om at sikre nydanskerne en plads i fremtidens Danmark. Og på trods al balladen om Muhammed-tegninger og på trods af kritikken i udlandet af dansk udlændingepolitik og påstået fremmed-angst, så er de etniske danskere faktisk i meget højere grad end i de fleste andre lande parat til at tage imod indvandrere og flygtninge på arbejdspladserne.
Det gælder både arbejdsgivere og lønmodtagere.
Således viser den nyeste undersøgelse fra Institut for Konjunkturanalyse, at knap otte ud af 10 arbejdspladser eller virksomheder i den private sektor og den offentlige sektor, der har haft nydanskere ansat, primært har gode erfaringer med ansættelsen, og sådan har det faktisk været i flere år.
Godt en fjerdedel af virksomhederne/arbejdspladserne i de to sektorer har ansat nydanskere inden for det seneste år på baggrund af anvisning fra Arbejdsformidlingen, henvendelse fra kommunen eller på anbefaling fra andre medarbejdere.
47 pct. af alle arbejdspladser er blevet kontaktet af kommunen eller Arbejdsformidlingen for at ansætte en medarbejder. Det er markant under niveauet i forhold til målingen i 2005 hvor andelen var på 63 pct. Det betyder, at der fortsat er uudnyttede muligheder for Arbejdsformidlingen og kommunerne, vurderer IFKA.
Aktiv indsats
Inden for begge sektorer mener hovedparten af respondenterne dog ikke, at hverken en aktiv indsats fra kommunen/Arbejdsformidlingen eller et løntilskud vil have den store betydning for beslutningen om at ansætte en nydansk medarbejder.
Hvis en ledig stilling skal besættes med en nydansker, er det vigtigere, at vedkommende taler flydende dansk, har gode personlige egenskaber og selv yder en aktiv indsats. 52 pct. af de offentlige arbejdspladser lægger ikke andre forhold til grund når de ansætter en nydansker, end når de ansætter en dansker. I den private sektor er den tilsvarende andel 60 pct.
Det fremgår at tal fra Danmarks Statistik, at der totalt er 452,095 indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Det svarer til 8.4 procent af den danske befolkning på 5,4 millioner. Der er dog ingen opgørelse af, hvor mange muslimer, der er i Danmark, men den seneste skøn fra 1999 taler om ca. 120,000 muslimer dengang, hvilket kan opdateres til omkring 210.000 i 2006.
Ingen modviljeOg når integrationen ikke er gået bedre i de senere år end tilfælde er, skyldes det ikke primært modvilje fra danske ansatte. LO?s undersøgelse fra 1995 viste allerede dengang på, at 93 pct. af de danskere, som arbejder sammen med en eller flere personer med anden etnisk baggrund ikke havde nogen problemer med at arbejde sammen med dem.
En Catinét undersøgelse af integration blandt indvandrede og deres efterkommere viste i første halvår af 2005, at 33 procent af de adspurgte svarede, at de havde oplevet diskrimination, mens 66 procent svarede, at de følte sig velintegrerede i det danske samfund, og det er en klar forbedring i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2001, hvor kun 53 procent følte sig velintegrerede.
En mentor hjælper
Mange virksomheder vælger at ansætte en indvandrer med løntilskud, men samtidig kan man også vælge en mentor-ordning, hvor en af de ansatte bliver frikøbt med tilskud til at hjælpe nye kolleger over statsvanskelighederne på jobbet.
En mentor er en medarbejder i virksomheden, som påtager sig arbejdet med at introducere en ny medarbejder, hvis der er behov for lidt ekstra hjælp i begyndelsen. Virksomheden kan få tilskud i form af penge til løn ? og tilskud til uddannelse af mentoren, hvis det er nødvendigt. Mentoren vil have tid til at sikre, at nye medarbejdere kommer godt i gang med arbejdet og falder til i det sociale fællesskab på virksomheden og mentoren tilrettelægger f.eks. oplæringsforløbet, så den nye medarbejder hurtigt bliver sat ind i opgaverne.
-----