Da skibsmæglervirksomheden og rederiet Janus Andersen & Co./Nørresundby Rederi A/S i 1990 satsede på besejling af de mindre norske kysthavne, blev det starten til en atypisk ekspansion i dansk nærskibsfart. Flåden er vokset fra to til i dag syv skibe ? de sidste to er kommet til inden de sidste tre måneder.

De syv coastere går størrelsesmæssigt fra 900dwcc til 3.750dwcc, herunder de specielle sideportskibe til pallelaster/stykgods, der gør skibene til et fleksibelt og særdeles konkurrencedygtigt alternativ til lastbilen på destinationer i de norske fjorde.

- Vi valgte at satse på Norge, fordi vi så et marked i kraftig udvikling. Markedet er præget af mange små havne, som er vanskelige at besejle. Dels på grund af geografien, men også fordi de er anlagt til skibe omkring 200 tons, hvor de skibe vi sejler med i dag, er mange gange større. Samtidig er der mange øer, som reelt gør det sværere og dyrere at køre med lastvogn, fordi de skal med en færge, fortæller skibsreder Michael Krog Christensen, der startede læretiden i rederiet som skibsdreng i midten af 1980?erne.

- Vi plejer at sige, vi er lastbiler til søs. De godstyper vi sejler med, er for en stor dels vedkommende de samme, som man normalt sender med lastbiler. Det gælder eksempelvis pallegods, som vi sejler meget med på vores sideportsskibe, hvor vi har gaffeltruck ombord og selv sørger for selv lastning og losning, fortæller Michael Krog Christensen.

Det er dog typisk lidt større partier, end der kan klemmes ind på en enkelt lastvogn, som rederiet handler.

Da Nørresundby Rederi begyndte at sejle på Norge, var markedet præget af mange mindre norske rederier. Det er tyndet kraftigt ud i flokken siden. Flere af Nørresundby Rederis skibe har en fortid i den norske kysttrafik og er skræddersyet til formålet.

- De rederier, der er forsvundet var typisk for små og kunne ikke overleve, da krisen begyndte at kradse i sidste halvdel af 90?erne i Norge. Der var en del norske rederier, som havde svært ved at se, hvorfor vi skulle sejle i deres baggård. Men det har ændret sig, og vi samarbejder i dag med flere af dem, der er tilbage. Det er selvfølgeligt mest på de ruter, hvor vi ikke overlapper hinanden. Men har vi en hasteopgave, som vi ikke selv har kapacitet til at klare, så samarbejder vi også her, siger Michael Krog Christensen.

På længere sigt ser Michael Krogh Christiansen muligheder i Østersøen.

- Jeg har svært ved at se nye nichemarkeder, hvor vi vil være konkurrencedygtige i dag. Men på længere sigt kan jeg sagtens forstille mig, at vi eksempelvis vil ekspandere ind i Østersøen, hvis der opstår de rigtige forudsætninger, siger Michel Krog Christensen.

-----