Tidligere DTL-direktør Michael Svane har efter et mellemspil HTS-I, der var det ene ben i, hvad der sammen med HTS-A skulle have en fusion ved navn HTS, nu skiftet udsigten fra den gamle Børs-bygning ud med et vue ud over det nye havnekvarter fra Utzon-bygningen i Sundkrogsgade.

- Det var ulykkeligt, at man ikke kunne blive enige, og at det endte med en skilsmisse, siger Michael Svane, der nu skal forestå opbygningen af den erhvervspolitiske og internationale del af HTS-I, som fra udelukkende at have været en arbejdsgiverforening siden 1917, nu skal være en fullservice organisation for medlemmerne og med gennemslagskraft overfor politikere og embedsapparatet.

Hans ?gamle? organisation, DTL, er medlem af HTS-I, og selv om han ikke vil blande sig i DTLs dispositioner vil han direkte adspurgt da ikke lægge skjul på, at han mener, at HTS-A nu rummer funktioner, som passer godt til organisation som DTL.. ? Vi vil gerne være det sted, hvor man samler en række af serviceerhvervene, siger han.

HTS ? Handel, Transport og Service ? er en overbygning på det gamle AHTS (nu HTS-A delen) og det tidligere Handelskammer på Børsen (nu HTS-I delen), men overlever ikke det mislykkedes forsøg på at fusionere.

Derfor har HTS-A etableret nu sig med også de erhvervspolitiske funktioner, som ellers lå i interesseorganisationen HTS-I. Michael Svane er således med i direktionen i HTS-A, som har Ole Krog som adm. direktør og Knud Erik Linius som direktør for overenskomst-området.

Michael Svane betoner, at det er medlemsvirksomhedernes behov, der er altafgørende for HTS-A. ? Virksomhederne er kongen i vores kongedømme, som han siger.

- Kort fortalt arbejder vi med erhvervspolitiske og internationale aktiviteter, der hvor vi bliver betalt for det, siger han og nævner, at man arbejder for en større service-organisation. Målet er fortsat en fælles stærk organisation for de danske servicevirksomheder, og nu gælder det om at se fremad.

Og det er ikke opgaver, der mangler: Hverken erhvervspolitisk eller internationalt.

- Vi går stærkt ind for det frie erhvervsliv, men naturligvis med den ansvarlighed, der hører med til at være en seriøs organisation, siger Michael Svane, som på mange måde ser den såkaldt danske model som et pejlemærke.

Den danske model på arbejdsmarkedet har vakt interesse i andre europæiske lande og EU, fordi den med overenskomstforhandlingerne som kerne overlader det til de modstående parter selv at nå frem til løsninger, som begge parter til sidst kan acceptere ? som regel da. Storkonflikter er sjældne i vore dage.

Det er en konsensus, som tager højde for parternes forskellige ønsker og samfundets behov.

- Udgangspunktet er to ting: Velfærd og globalisering, siger Michael Svane, som også i den sammenhæng ser service-erhvervene som en vigtig faktor

- Og vi skal arbejde for, at rammevilkårene bliver så frie, at virksomhederne kan udfolde sig, og vi sikrer en solid dansk konkurrence-evne, så virksomhederne både kan medvirke til den velfærd, som er vigtig og ? ligesom samfundet i øvrigt - tilpasse sig den globale virkelighed. Vi skal ligesom man talte om det, da jeg i sin tid begyndte at arbejde med EU kunne agere både lokalt, regionalt og globalt.

- Derfor er det også vigtigt, at vi fortsætter liberaliseringen. Nu er EU's servicedirektiv ved at lande, og det var jo noget af en elefantfødsel, så der sker nok ikke mere på det område lige med det samme. Vi fik jo sikret den danske aftalemodel, men det betyder ikke, at vi så skal stille os tilfreds. Processen må gå videre, og elefanter kan jo nedkomme mere end én gang.

Michael Svane er dog lidt bekymret for den tendens til protektionisme, som dukker op i EU i flere sammenhænge. Både udtrykt i afgifter på tekstil og sko og i enkelt-landes beskyttelse af egne virksomheder, f.eks. på energiområdet.

- Vi er bange for, at det er nok er mere end et forbigående fænomen, men den form for beskyttelse af egne sektorer er ? uanset om de giver ro indenrigspolitisk i landene ? ikke modig politik og skader EU på sigt. Vi bliver jo mindre konkurrencedygtige og taber den dynamik, som er så vigtig for at EU kan komme videre ? markedet skal udnytte det, som det kan og have det, som det efterspørger. Og EU skal også kunne tage de ubehagelige politiske beslutninger og udvise handlekraft.

- Herhjemme er vi optaget af en række områder med erhvervsmæssig betydning. Det er miljøpolitikken, transportpolitikken og forskningspolitikken, som alle sammen gerne må have en international orientering og som gerne skulle indrettes så de styrker virksomhedernes konkurrence-evne

I miljøpolitikken skal vi jo være med til at sikre balancen mellem et legitimt miljøhensyn og hensynet til virksomhederne, f.eks. transportvirksomhederne. Det handler jo også her om gensidig respekt og forståelse.

I af de største udfordringer for dansk erhvervsliv er jo at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft. Det handler jo om at bruge forskellige værktøjer og politik-området. Vi taler her om uddannelse, opkvalificering, aktivering, integration, og så kommer jo også den aktuelle sag med Østlande-loven ind i billedet. Det handler jo om rekruttering af arbejdskraft fra andre dele af EU og vores nærområder.

Der er jo et åbenbart behov f.eks. på transport-området for at kunne møde den virkelighed, der hedder, at der er behov for at tiltrække arbejdstagere på - lovlig grund - til de danske transportvirksomheder.

- Jeg ved jo godt, at der er nogen, der her siger, at det skal vi bestemt ikke, mens andre ønsker, at der skal gives fuldstændigt frit spil. Også på dette felt er man bedst tjent med ansvarlige løsninger, som på den ene side afspejler virksomhedernes naturlige behov og på den anden side ? vi er jo ansvarlig overenskomstpart ? heller ikke undergraver grundlaget for de aftaler, vi har indgået med den anden modstående part på arbejdsmarkedet. Den del af HTS-A-bagagen følger jo med over på det erhvervspolitiske.

Det betyder jo ikke, at opgiver vores holdninger, men når det gælder det lange seje træk sigt er det nok mest seriøst, at gå efter de ansvarlige løsninger, kompromisser, hvor der noget til alle os alle.

Arbejdsmarkedsdelen og erhvervspolitikken må naturligt overlappe hinanden. Det kan jo ikke puttes ned i to separate kasser med hver sin etiket. Men naturligvis er det da en udfordring for en mangeårig rendyrket arbejdsgiver-organisation at få en ny funktion ind. Og her oplever jeg, at der er en vældig lyst til og interesse for at favne bredere. Det giver mig en klar tro på, at det vil lykkes at skabe en full service organisation, hvor det er helt naturligt at have begge dele med i målsætningen. Vi har jo det helt faste udgangspunkt, som er virksomhedernes behov, så jeg har en god mavefornemmelse for, at nok skal få både et godt team og en god korpsånd.

Michael Svane afviser ikke, at der kan komme en konkurrence-situation med HTS-I

- Men vi er ikke når så optaget af at konkurrere med HTS-I, som af at fokusere på

Virksomhedernes interesser. På alle vores livsområder vil vi arbejde sammen med alle relevante organisationer i Danmark og på europæisk plan. Alt hvad der gavner vores virksomheder, vil vi bringe i spil.

- Omkring servicevirksomhederne mener vi jo, at de skal have en placering der svarer til deres store betydning i både dansk og europæisk økonomi. Vi skal have skabt en platform, som viser, at servicevirksomhederne er en del af Danmarks guld ? ikke mindst det guld vi i fremtiden skal leve af i den globale verden.

Disse virksomheder vil både hvad angår værdiskabelse og beskæftigelse og vækst være motoren i dansk økonomi ? og også europæisk set.

Så for at betjene dem vil vi både arbejde på de bonede gulve og skovle kul i maskinrummet, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at der dels er noget flaskehals-opbygning undervejs i øjeblikket. Man kan jo altid strides om, hvem der bærer ansvaret for det, men fakta er at udbud og efterspørgsel i flere sektorer ikke når hinanden. Det giver aktuelle problemer som følge afi den dynamiske og robuste økonomi, vi har, og som fortsat udvikler sig. Men i det lange perspektiv tror vi, at spørgsmålet om arbejdskraft vil være et blivende problem ? dels på grund af de demografisk forhold og dels fordi den arbejdskraft, der vil blive efterspurgt i højere grad skal være specialiseret og kunne arbejde internationalt.

- Så rekruttering er en udfordring, der rækker langt videre end blot til de aktuelle flaskehalse. Der vil være konkurrence mellem de forskellige sektorer om at tiltrække de unge ? vi se jo f.eks. en vurdering, der siger at industrien i dag nærmest er en nødløsning, når de unge vælger erhverv. Vi skal tiltrække de unge i en tid, hvor de har mange alternativer, også i udlandet. Faktisk skal vi også konkurrere med kolleger i andre lande om denne arbejdskraft.

- Heldigvis møder jeg mange unge mennesker, som både er dygtige og ambitiøse og energiske. Påstanden om, at unge ikke gider lave noget, har jeg svært ved at genkende. Jeg hører ikke til mørkemændene på det uddannelsesmæssige område. Samfundet producerer mange dygtige unge med store virkelyst. Det kan man kun være fornøjet med, selv om alt naturligvis ikke er fuldstændigt som det skal være.

Michael Svane ser viden som et helt afgørende nøglebegreb både for erhvervslivet og for hele samfundet.

- Jeg ved godt, at det kan lyde lidt fortærsket at tale om innovation, kreativitet, men når vi skal se på de strukturer og rammer, som skal til for at få et skabende Danmark, så skal de være udformet, så de så at sige føder den gode ide, den kreative løsning ? evnen til at handle og tænke på tværs. Så den forskning og udvikling, der finder sted er med til at forkorte afstanden mellem skrivebord og virksomhed, for forskning og udvikling er jo samfundets samlede fødekanal til fremtidens velstand og vækst. Men globalt set har vi altså et stykke vej at gå endnu på dette område i forhold til de toneangivende lande, fastslår han.

Men vi har potentialet herhjemme.

- Det gælder også inden for service, hvor mulighederne for udvikling er rigtig store. Der er et fantastisk stort potentiale i at internationalisere de danske servicevirksomheder. Det gælder f.eks. forretningsservice og logistik. Et styrkeområde som dansk shipping og skibsfart kan udvikles også andre områder. Også d et vil vi være optaget af, siger Michael Svane.

-----