23948sdkhjf

Nye regler for terrorsikring på havneområdet

EU?s direktiv for terrorsikring af havne skal nu implementeres i dansk regler. En ny bekendtgørelse, der skal være opfyldt med virkning fra 1. juli 2007, ventes sendt i høring i løbet af kort tid.

Det nye danske regelsæt kommer mindre end to år efter danske havne gennemgik en kontroversiel og kostbar terrorsikring. EU-Kommissionen havde allerede planer for terrorsikring i støbeskeen, da danske havne blev terrorsikret i juli 2004. Men et massivt pres fra USA betød, at terrorsikring af havne var en hastesag, der ikke kunne vente på at EU-bureaukratiet.

Vurderingen i Danske Havne er de reelle ændringer i den nye bekendtgørelse er forholdsvis beskedne.

- Vi har endnu ikke set udkastet til bekendtgørelsen. Men vores forventninger i kraft vores gode kontakt med Kystdirektoratet og Transportministeriet, er at den nye bekendtgørelse i store træk ligner den gamle. I praksis vil der kun være mindre detaljer, der ændres, siger sekretariatsleder Tom Elmer Christensen, Danske Havne.

Politimestre i centrum

Den nye bekendtgørelse vil kræve en opdatering af de eksisterende sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, så der tages hensyn til ændringer i aktiviteter, anlæg eller aktører på havnen. Samtidig skal der være en overordnet sikringsplan for hele havnen.

- Det er formentlig den største ændring i forhold til de eksisterende regler. Her har politimestrene den helt centrale rolle i den danske bekendtgørelse, fordi det er dem, der skal udpege de arealer og aktiviteter, der skal fokuseres på. Det er en stor fordel for havnene, fordi de lokale politimyndigheder har ekspertisen og ved hvordan terroriser tænker, samtidig med de kender lokalområdet, vurderer Tom Elmer Christensen.

Han forventer ikke, at politimyndighedernes modvilje mod at påtage sig nye opgaver, som kom frem sidste gang, vil gentage sig.


Klokkeklar sejr

EU-Kommissionen generaldirektorat for sikkerhed lagde på et tidspunkt op til, at alle erhvervshavne skulle indhegnes og afspærres for offentligheden. Den drastiske løsning har ikke overlevet i det endelige direktiv.

- Det er en klokkeklar sejr for havnene, at en total afspærring er droppet. Man har heldigvis droppet de helt urealistiske krav og valgt at fokusere på de områder og aktiviteter, der reelt medfører en risiko.

Den nye bekendtgørelse skal være fuldt implementeret 1. juli 2007. Inden da skal den i høring hos aktørerne på de danske havne. Danske Havnes Referencegruppe for Terrorsikring vil efter bekendtgørelsens endelige ordlyd er fastlagt, udarbejde en vejledning til havnene, som forventes klar i juli i år.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094