DTL-formand genopstiller
Anker M. Jensen havde ellers bebudet sin afgang som formand for DTL på generalforsamlingen i maj, men erklærer sig nu villig til at fortsætte
DTL oplyser, at Anker M. Jensens beslutning kommer efter en enstemmig opfordring fra bestyrelsen om at fortsætte i bestyrelsen, indtil forholdene om DTLs fremtidige organisatoriske placering er afklaret.
Ved fristens udløb for forslag til kandidater til bestyrelsen var der indkommet fire forslag til de fire vakante poster. Det vil sige, at der bliver tale om fredsvalg. Følgende medlemmer er på valg til bestyrelsen: Anker M. Jensen, Jørgen Egeskov Jensen, Mogens Therkelsen og Karl Otto Christensen. Kun de tre første genopstiller, mens Carl Lauritzen er opstillet som ny kandidat.
-----