23948sdkhjf

Terrorsikring for vognmænd

Kravene til certificering som 'sikker operatør' er i store træk ens for transportkøbere, speditører og vognmænd.

Kravene til certificering som 'sikker operatør' er i store træk ens for transportkøbere, speditører og vognmænd.



EU-Kommissionens forslag til rammedirektiv lægger op til, at en certificering af 'sikre operatører, skal fornyes hvert tredje år. Certificeringen gælder i alle EU-lande og kræver at virksomheden indfører og dokumenterer tilstedeværelsen af et såkaldt 'Risk Management System'.

Systemet vil tillade dannelsen af 'sikre' transportkæder, hvor alle aktører fra industrivirksomheden der leverer godset over speditører og afskibere og vognmænd, til modtageren af varen er 'sikre operatører'. De sikre operatører vil til gengæld opnå fordele, når forsendelserne bliver kontrolleret af myndighederne - både inden for og på EU's grænser.

Risikovurdering

Kravene til certificering af transportører - det vil sige vognmænd - som sikker operatør er omfattende:

Virksomheden skal oprette et 'security management system', der er baseret på en risikovurdering.

Alle bygninger, arealer og transportmidler skal beskyttes mod uautoriseret adgang, med låse på ydre og indre døre, porte og vinduer. Arealerne skal indhegnes og kunne oplyses døgnet rundt. Parkering for private biler skal være adskilt fra de områder, der anvendes til dokumentbehandling, lastning og opbevaring af gods. Der skal være et internt/eksternt kommunikationssystem til kontakt til internt sikkerhedspersonale eller politi.

Al uautoriseret adgang til faciliteter og lastvogne skal forbydes. Der skal indføres kontrolsystemer, der sikrer en systematisk og fejlsikker identifikation af ikke bare alle ansatte, men også besøgende og virksomhedens forretningspartnere. Samtidig skal virksomheden have procedurer, for hvordan man håndterer uidentificerede/uautoriserede personer, der antræffes på området.

Sikkerhedsprocedurer

Transportvirksomheden skal også indføre faste procedurer omkring overvågning af godset. Dette skal sikre, at der ikke tilføres 'udokumenteret' materiale til lastvogne eller forsendelser. Det betyder, at der kræves en systematisk - og formentlig i praksis en it-baseret - registrering og overvågning af gods og transportmidler. Samtidig skal der indføres procedurer for registrering og håndtering af alle unormale forsendelser og aktiviteter.

- Personale skal sikkerhedsgodkendes internt og ansøgninger skal verificeres i et omfang, der svarer til stillingens funktion.

Endelig kræves en høj dokumentationsstandard og sikring af informationer om virksomhedens operationer (herunder IT-sikkerhed), ligesom direktivforslaget stiller krav om sikkerhedsuddannelse af medarbejderne og opbygningen af en sikkerhedskultur i virksomheden.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063