23948sdkhjf

Interesse for isoleringskit til køle- og distributionsbiler

Knud Hansen A/S har nu i mere end fem år har solgt og produceret isoleringskit til mindre køle- og distributionsbiler og har siden introduktionen mærket en stor interesse for produktet.

Knud Hansen A/S har nu i mere end fem år har solgt og produceret isoleringskit til mindre køle- og distributionsbiler og har siden introduktionen mærket en stor interesse for produktet.



Virksomheden oplyser, at isoleringskittet kan ATP-godkendes, hvis kunden har behov for det. Det består af helstøbt sandwich glasfiberkonstruktion med freon-frit isoleringsmateriale. En helstøbt isoleret glasfiberbund, forstærket med 15 mm. vandfast krydsfiner, belagt med skridsikkert materiale eller som ekstraudstyr, med aluminiumsdørkplade. Lamperne er indfældet i taget og der er indstøbt kanaler i forvæggen til skjult rørføring til køleanlægget.


Lette at tilpasse

- Kittene fra Knud Hansen differentierer sig fra andre kit ved en højere isoleringsevne og meget høj styrke og holdbarhed i overfladen, oplyser firmaet og forklarer, at isoleringskittene er opbygget med samme teknik som almindelig dybfrost kølekasser. Kittene kan tilpasses enhver enhed, idet der laves individuelle modeller.

- Løsningerne er naturligvis veterinærgodkendt, dvs. alt er limet sammen og har ingen nitter eller skruer i varerummet. Dette gør, at den er vandfast og let at rengøre med en højtryksrenser, og dermed meget hygiejnisk, oplyser Knud Hansen A/S.

Mange muligheder

Der findes mange muligheder og tilbehør til isoleringskittet. Listen omfatter bl.a.

Indbygget niche til kølemaskinen, glat-/ru glasfiberbund eller en aluminiumsdørkplade, montering af binderækker/spærrebom, montering af skillevæg enten faste eller flytbare termoskillevægge på skinner, bændelgardiner ved bag- og sidedøre, isoleringskit til både køl og frys, frysekit med ekstra dør ved side- og bagdøre samt løsninger med flere temperaturzoner.


Forskelligt udstyr

Derudover er det muligt, at få monteret teleskopstænger, hyldearrangement, ekstra sidedør, 220V/380V eldrift til køleanlæg, datalogger, kødophæng og dekorering af bilen, oplyser Knud Hansen, som tilføjer, at hvis ikke man har brug for isoleringen, men gerne vil have en overflade, der er hygiejnisk og let at rengøre, så kan varerum monteres med glasfiberplader i hele lastrummet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078