23948sdkhjf

Svensk maut

Den svenske regering på trapperne med forslag om kilometerafgift på tunge køretøjer

Den svenske regering på trapperne med forslag om kilometerafgift på tunge køretøjer



Det bliver formentlig dyrere at slide på det svenske vejnet i løbet af få år. Regeringen i Stokholm forventes i næste uge at præsentere et lovforslag, der pålægger lastvogne en kilometerafgift. Det officielle mål er at mindske den tunge trafik, samt at sikre at svenske og udenlandske lastvogne faktisk betaler for den belastning de påfører infrastrukturen og miljøet. Detaljerne i en svensk ’maut’-ordning er endnu ikke fastlagt, men skal angiveligt omfatte en sænkning af dieselafgifterne.

I Dansk Transport & Logistik fremhæver man behovet for en fornuftig og praktisk ordning, som er omkostningsneutral for transportvirksomhederne.

- Sporene fra Tyskland skræmmer unægtelig, hvor transportsektoren kom til at lide under, at maut'en skulle være prøveklud og kickstarter for den tyske elektronikindustri, udtaler adm. direktør Erik Østergaard.

Han erkender, at en svensk maut-ordning, måske vil inspirere politikerne herhjemme og understreger, at det kræver en grundig debat om, hvordan en dansk maut skal skrues sammen – med tanke på de bitre erfaringer fra Tyskland i baghovedet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064