Lederen af brugtvognscenter fratrådt
Carl Duedahl, der hidtil har været hos Scania Biler, satser fremover på brugtvogns- og udlejningsforretninger i Baltikum og Rusland
Leder af brugtvognscentret hos Scania Biler A/S i Kolding, Carl Duedahl er fratrådt sin stilling. Carl Duedahl siger i en kommentar til www.e-nyt.com, at han nu satser på at drive sine egne forretninger. I snart ti år har Carl Duedahl været medejer af en virksomhed, der sælger brugte lastvogne i Baltikum og Rusland.
- Det er blevet så meget nu, at det kræver hele min tid. Samtidig overtog jeg den første januar i år udlejningsvirksomheden TRAILWAY, der udlejer trailere i Baltikum. TRAILWAY råder i øjeblikket over ca. 100 trailere. Brugtvognsforretningen i Baltikum og Rusland beskæftiger i alt 13 medarbejdere, fortæller Carl Duedahl.
-----