23948sdkhjf

SPF-krav dækkes af forsikringen

DTL har opnået aftale med Codan om, at den almindelige forsikring dækker, hvis SPF-besætninger uagtsomt udsættes for smitterisiko

DTL har opnået aftale med Codan om, at den almindelige forsikring dækker, hvis SPF-besætninger uagtsomt udsættes for smitterisiko



Dansk Transport & Logistik har indgået en aftale med forsikringsselskabet Codan, der betyder, at svinetransportørernes almindelige ansvarsforsikring dækker fejlagtige kørsler til de særlige smittefri SPF-besætninger.

Baggrunden for aftalen, er en række tilfælde, hvor en svinetransport ved en fejl er kørt til en adresse, hvor der er en erklæret smittefri svinebesætning (SPF). Dermed er SPF-besætningen teoretisk udsat for smittefare og nedgraderes til almindelige slagtesvin med store økonomiske tab for landmanden til følge.

Aftalen, der løber til 1. maj, betyder, at allerede anmeldte skader dækkes med op til 500.000 kroner med en selvrisiko 10.000 kr. Skader, der anmeldes efter 10. marts, har dog en selvrisiko på 30.000 kroner.

Der forhandles nu om en permanent aftale på området oplyser DTL

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062