Justitsministeren på besøg
DTL have i går justitsminister Lene Espersen på besøg til et møde om transporterhvervet og dets udfordringer.
- Det var en overordentlig vidende og engageret minister, vi oplevede på mødet, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der sammen med DTLs formand Anker M. Jensen og vicedirektør Morten Lindbo deltog i mødet i går med ministeren og to topembedsmænd.
På mødet diskuterede man medieaktuelle spørgsmål som højresvingsulykkerne, og hvad der kan gøres for at få bragt antallet ned samt politiets storvognskontroller og kvaliteten af politiets statistikker. Ministeren fik også DTLs synspunkter på andre højaktuelle emner som de skærpede køre- hviletidssanktioner, indførelse af klippekortordning for dyretransporter og gentagelsesvirkningen ved overlæsbøder - og naturligvis hele sagen om indførelse af miljøzoner og partikelfiltertvang på tunge køretøjer.
- Jeg synes, vi nåede godt rundt i alle hjørner, og ministeren fik nogle budskaber med sig hjem, som hun forhåbentlig vil gøre brug af i sit videre arbejde, siger Erik Østergaard.
-----