23948sdkhjf

Ny generation af Cursormotorer med SCR-teknik

Mindre end et år efter introduktionen af den første serie store lastvognsmotorer som lever op til EURO 4 og 5 normen introducerer Iveco nu en ny opdateret serie CURSOR-motorer til de tunge og mellemtunge lastvognsserier.

De nye motorserier har gennemgået nogle mindre ændringer, så Cursor 10 motoren i den nye version kan leveres i henholdsvis en 420 hk og en 450 hk version.

Tilsvarende kan den nyopdaterede Cursor 13 motor leveres enten med 500 hk eller med 560 hk. Den mindste Cursor-motor med 8 liters slagvolumen leveres fremover i enten en 310 hk, en 330 hk eller en 350 hk version.

Iveco har valgt at benytte SCR-teknik til alle sine EURO 4 og EURO 5 lastvognsmotorer, der også omfatter Tector-motorserien til de lette lastvogne.

Samtidig med motoropdateringen har Iveco også benyttet lejligheden til at udbygge programmet med flere gearkasser med såvel manuel betjening som med automatiseret gearskifte i de tunge og mellemtunge lastvogne fra Stralis og Trakkerserierne.

Versionerne med Eurotronic 2 gearkassen (ZF- Astronicgearkasse med automatiseret gearskifte) har fået ændret placering af gearvælgeren.

Bedre førermiljø

I stedet for at have en gearvælger på den sædvanlige plads, hvor gearstangen tidligere var placeret, har man integreret et panel med tre kontakter i toppen af instrumentbrættet. De tre knapper har henholdsvis funktionerne D for kørsel i fremadgående retning, N for frigear samt R for bakgear. Under rattet er der i højre side placeret en ekstra stilk, som benyttes til at skifte op eller ned i gearkassen, hvis man selv ønsker at skifte gear.

Med denne ændring af gearkassebetjeningen har man opnået et endnu bedre førermiljø, da der ikke længere skal være en gearvælger med konsol lige til højre for førerpladsen.

Ny placering af gearstangen i EUROCargo.

Den lette EUROCargo lastvognsserie har fået en ny gearstang, som er placeret i instrumentbrættet. Der er ikke blot tale om en ny gearstang. Hele skiftemekanismen er udskiftet, så der nu benyttes et kabeltræk, som det kendes fra busserne, og som en del andre lastvognsproducenter har benyttet i nogle år.

Ved at benytte denne type gearstang og skiftemekanisme undgår man at have stangforbindelser, der kan være årsag til støj i førerhuset. Med gearstangen placeret i instrumentbrættet opnår man også en fri adgang i førerhuset mellem førersædet og passagersæde på EUROCargo-serien.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062