23948sdkhjf

Væksten i leasing fortsat markant

Udviklingen bekræftes også af direktør Mogens Elkjær fra Scania Finans:

- Leasing er helt klart i vækst i øjeblikket, og det skyldes to afgørende forhold. For det første er totalmarkedet for lastbiler i 2005 vokset til rekordhøjt niveau. Væksten i salget giver en større volumen i markedet. Dernæst ser vi også stadig en fortsat udvikling mod leasing frem for købekontrakter og traditionelle lånearrangementer, udtaler Mogens Elkjær. I dag udgør leasingaftaler det primære forretningsgrundlag for Scania Finans.

Mogens Elkjær forklarer: - Leasing kan grundlæggende opdeles i to områder: Finansiel og operationel leasing. Begge former for leasing er som udgangspunkt fuldt fradragsberettiget i regnskabet, hvor ydelsen fratrækkes som en driftsomkostning. Forskellen består i vilkårene ved udløb af aftalen og den regnskabsmæssige påvirkning i balancen. Her skal lastbilen ved operationel leasing returneres til leverandøren/leasinggiver ved udløb af aftalen, mens leasingtager ved finansiel leasing har pligt til at anvise en køber ved udløb. Endvidere er operationel leasing ?off balance?, mens finansiel leasing er ?on balance? og skal aktiveres i balancen. En operationel leasingaftale vil også typisk være ?full operating lease?, det vil sige, at aftalen er inkluderes en servicekontrakt.

Den samlede tilvækst i leasing af lastbiler udgjorde ifølge tal for ?Finans og Leasing? 38 procent fra 2004 til 2005. Totalmarkedet for tunge lastbiler steg med cirka 30 procent.

Gunstige tider

Det høje totalmarked i 2005 afspejler, at der er gode tider med optimisme i det danske samfund. For som Mogens Elkjær siger, skal alle de varer, danskerne køber fragtes ud til butikkerne, og det foregår i høj grad i lastbiler.

2005 viser sig nok også som et ekstraordinært godt salgsår for lastbilbranchen. Markedet og forventningerne til fremtiden er den primære årsag, men indførelse af den digitale fartskriver og nye euronormer kan have medført, at en række vognmænd har fremskyndet ny- og reinvesteringer.


Flere muligheder

De gode tider med færre tab og et større marked for leasing medfører naturligt nok en benhård konkurrence mellem producenternes og bankernes leasingselskaber, hvor alle kæmper for at få sin del af kagen. Selv om renten er svagt stigende for tiden, har det sjældent været billigere at anskaffe sig en ny lastbil.

- Scania Finans arbejder udelukkende med transportbranchen og med Scania produkterne som kerneforretning, siger Mogens Elkjær, og vi skal være dygtige for at klare os i konkurrencen med de større selskaber. ? Vi følger branchens udvikling og har hele tiden fingeren på pulsen, - vi arbejder meget målrettet for at tilbyde kunderne de mest optimale løsninger og har et kendskab til Scanias lastbiler, der er bedre end nogen anden i branchen.


Nyt Scaniaprodukt

- Udover leasingaftaler tilbyder vi blandt andet servicekontrakter, og som seneste skud på stammen introducerede vi sidste år Scania Finans Forsikring, der har udviklet sig meget tilfredsstillende. Produktet tilbydes alle bestående Scania Finans kunder og kan naturligvis tilbydes nye kunder, der samtidig indgår en finansieringsaftale med Scania Finans. ? Scania Finans Forsikring tager udgangspunkt i selve lastbilforsikringen, der omfatter ansvars- og kaskodækning, men alle former for forsikringer, som for eksempel fragtfører-, løsøre-, bygningsforsikring, kan formidles. Synergieffekterne giver en lang række fordele, så vi kan tilbyde en samlet pakkeløsning, der er konkurrencemæssigt attraktiv. Scania Finans gør kort og godt driften af lastbilen nem og enkel, slutter Mogens Elkjær.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109