23948sdkhjf

Her har man landets længste synshal

I sidste måned indviede Vestsjællands Bilsyn sin nyeste synshal, der angiveligt er Danmarks længste, på Stop 39 ved Slagelse, Synshallens avancerede faciliteter blev på indvielsesdagen demonstreret for det betydelige antal vognmænd, der var mødt op til indvielsen. Vestsjællands Bilsyn demonstrerede blandt andet sin nye rullebremse, der kan teste store køretøjers bremseevne ? vel og mærke uden læs. Den avancerede rullebremse betyder, at vognmændene nu slipper for at stille med sættevogne med læs, når den skal synes. Dermed sparer både vognmand og chauffør tid og kræfter på at skaffe ?ballast? til køretøjet inden syn og så aflevering/aflæsning bagefter.

Uden tidsbestilling

Vestsjællands Bilsyn har også investeret i sin egen sættevognstrækker. Den skal bruges til synshallens såkaldte ?drop down? række, hvor vognmændene kan henstille deres sættevogne i alle døgnets 24 timer, for så at afhente den igen efter syn, når det passer ind i det øvrige kørselsprogram. Køretøjerne bliver således synet uden tidsbestilling, uden læs og uden vognmanden eller chauffør skal stå og vente på, at synet er overstået.

Vestsjællands Bilsyn benyttede også indvielsen til at fejre virksomhedens etårs fødselsdag. Den private synsvirksomhed, der startede på Østre Allé i Slagelse har haft vokseværk i det første leveår. Medarbejderstaben er blevet udvidet med gennemsnitlig en mand om måneden det første år. Udvidelsen har omfattet både synsmedarbejdere og kontorpersonale for at sikre den personlige service.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062