Den britiske vanfabrik LDV har teknisk og designmæssigt taget et kæmpe skridt fremad med den helt nye kassevognsmodel Maxus.

Ansigtet ligner faktisk noget der er født i går, og det designmæssige indtryk fra fronten følger med ind i kabinen.

LDV Maxus er faktisk en van, der hører til i det nye årtusinde i modsætning til den gamle Conway-model, der herhjemme mest er kendt som ambulance eller salatfad i engelske kriminalfilm.

Maxus byder på teknik og kvaliteter, der gør den langt mere attraktiv for danske van-købere.

Det er let at komme ind og ud af Maxus. Der er gode pladsforhold i kabinen og man kan faktisk gå ? om end ikke oprejst ? fra fører til passagersædet, så man kan vælge at stige ud på fortov/cykelsti, hvis der er meget trafik på vejen.

Designet i lyse grå paneler virker robust og velgennemtænkt. Ergonomien er nogenlunde på højde med konkurrenterne, selv om sæderne kunne være bedre og mangler sædevarmere.

Gearskiftet er placeret på centerkonsollen og er let betjent og præcist.

Instrumentbordet er placeret i midten. En produktionsøkonomisk fiks detalje, når køretøjet skal laves i både højre og venstrestyrede versioner. Det virker indledningsvis lidt klodset, men det vænner man sig hurtigt til. Ikke mindst fordi selve instrument-urene er enkle og overskuelige.

LDV har valgt en effektiv italiensk common rail dieselmotor på 2,5 liter, der findes i to versioner på henholdsvis 95 og 120 hk. Begge med overbevisende trækkræft/moment og ganske pæn brændstoføkonomi.

Der er fem fremadgående gear plus bakgear, der virker velafstemt til motorkræfterne.

Køreegenskaberne er van-agtige, men civiliserede. Både med og uden læs kører Maxus forudsigeligt og kontrolabelt.

Der er naturligvis ABS-bremser suppleret med elektronisk fordeling af bremsekræfterne. Men elektronisk stabilitets program (ESP), som man finder hos et stigende antal konkurrenter, mangler.

Det elektrisk indstillelige sidespejle er pænt store, men burde være suppleret med vidvinkelspejle.

Udstyrsniveauet er generelt pænt, men langtfra overdådigt. Startspærre og fjernbetjent centrallås er standard.

Støjniveauet i kabinen er nogenlunde på niveau med konkurrenter.

LDV Maxus varerum har en volumen fra syv til 11,4 kubikmeter. Skydedøren i den korte model har en bredde på 109 centimeter, mens den lange har en skydedørsbredde på 129 centimeter.

Vælger man importørens standardbund og beklædning, følger der store solide surringsøjer med.

Store robuste dørgreb til bagdøre både ud og indvendig. Frigørelse af dørstoppen, så bagdørene kan åbnes mere end 90 grader er dog oldnordisk, med indbygget tømrerlus.

Britiske biler har en noget blakket ry. Om Maxus skal bidrage på at rette op på fortidens synder, vil kun tiden vise. Mere en 90 procent af karrosseriet er galvaniseret og Maxus leveres med seks års antirust-garanti.

Transport-Tidende har haft to Maxus-versioner til test. En kort-lav og en høj lang. Sidstnævnte ? der ifølge importøren er en tidlig produktionsmodel ? havde flere små skavanker, når det gælder samlekvaliteten. Herunder døre, der krævede ekstra kræfter.

Indtrykket fra den korte og lave Maxus var klart mere positivt. Indtrykket af samlekvaliteten var her klart forbedret.

Men der er stadig plads til forbedringer. En af de mest oplagte er varmesystemet, der kom på hårdt arbejde januar og februar. Kabinen bliver rimeligt hurtig varm, men det kniber med at holde sideruder dugfri, selv ved max. blæser indtil kabinen er gennemvarm.

Samlet set efterlader LDV Maxus et hæderligt indtryk. Det er en robust og velgennemtænkt van. Men i dag virker den ? i lighed med flere konkurrenter ? lidt forældet. Især når Ford, Mercedes og Volkswagen, er på vej med nye og langt mere moderne modeller.

-----