23948sdkhjf

Erhvervspris til FDE

Padborg Udviklingscenter (PUC) har givet ”Årets Erhvervspris” til FDE for bl.a. vækst og synlighed

Padborg Udviklingscenter (PUC) har givet ”Årets Erhvervspris” til FDE for bl.a. vækst og synlighed



Prisen, der uddeles for 5. gang blev overrakt til adm. direktør Jens I. Petersen på Padborg Udviklingscenters generalforsamling i går.

Formanden for PUC, bankdirektør Bjarne Axelsen sagde i sin præsentation, at FDE til fulde lever op til kriterierne for at modtage erhvervsprisen. Kriterierne er flotte økonomiske resultater, vækst i medarbejderstaben, og at virksomheden/personen skal være synlig i det daglige erhvervsbillede i og uden for området.

Prisen består af et diplom, Piet Heins solur samt et gavekort til personaleforeningen på 2.500 kr.

Jens I. Petersen udtrykte glæde over anerkendelsen og understregede, at hele personalet i ITD og FDE havde deres store andel i, at prisen i år tilfaldt FDE-koncernen, og han betragtede prisen som et skulderklap til alle i transportbranchen, der i det daglige gør en kæmpe indsats, for at det moderne velfærdssamfund kan fungere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062