Det var før elektronikken holdt sit indtog på kontorerne og i transportmidlerne og hvor man kunne tillade sig at være lidt mere tålmodig i tankegangen. I dag er tempoet mildest talt røget i vejret både rent fysisk og mentalt. Til gengæld kan vi glæde os over, at der er rigtig meget spildtid og rutinearbejde, der er forsvundet. Hvem savner skovlen, når der skal læsses af og på, hvor sjovt var det at foretage alle kalkulationerne på en regnemaskine med håndsving og hvor besværligt var det ikke at få en besked frem til en udenlandsk kunde,medmindre han da var så avanceret, at han havde telex.

Hvem tør tænke, hvordan det hele ser ud om lad os sige 25 år?

Ja, det er faktisk, hvad Transportens Tænketank er i gang med at spore sig ind på. Og oven i købet på så aktiv en måde, at det forhåbentlig vil kunne lade sig gøre at få en klar indflydelse på, hvordan tingene kommer til at udvikle sig herhjemme og på vore nærmeste markeder.

Transporterhvervet har brug for fornuftige rammevilkår. Hele erhvervet vil gerne have nogle rummelige betingelser som ligner søfartens, påpeger en af fædrene bag tænketank-projektet, DTL-direktør Erik Østergaard, som gerne ser, at også landtransporten anskues med erhvervsbrillerne på.

Det bliver nok svært for nogen at nå op på den ekstreme succesrate som dansk skibsfart har skabt. Men den gode nyhed er, at transportministeren er med på, at transportformerne skal kunne arbejde bedre - og lettere ? sammen og udvikle sig hver for sig og i samklang. At der fra det offentliges side lægges op til at fjerne nogle af de mange snublesten og barrierer, som udgøres af snævre regler og stive fortolkninger.

Ingen kan være i tvivl om at den internationale konkurrence, som vi i dag oplever som hård, bliver yderligere skærpet ? til sorg for de forpustede og til glæde for fighterne, men med bud til alle om supplere initiativ og kreativitet med mere viden og større kompetence, så teknologi og forskning i endnu højere grad bliver sat i arbejde som ekstra trækkraft.

Vi ved ikke hvad fremtiden bringer ud over, at den nok bliver anderledes end vi tror. Det plejer den jo. Det stod f.eks. ikke i planlægningskalenderen, at Danmark ville blive kastet ud i en udenrigspolitisk tur i en centrifuge af religiøst raseri på grund at nogle tegninger og heller ikke at fugleinfluenzaen ville rykke så tæt på.

Men alligevel skal man være slem pessimist for ikke, at se en spændende udfordring i prognoserne som samstemmende taler om stigende transportbehov ? lokalt, regionalt og internationalt. Der er virkelig noget at komme efter i såvel i den nærmeste fremtid som på længere sigt for en velforberedt dansk transportbranche.

Det kræver måske nok, at man er nødt at tænke lidt utraditionelt. At samarbejde på nogle nye fronter f.eks. Men evnen til hurtige og effektive forandringer har jo altid været transportbranchens adelsmærke, så i vores del af branchen er ordet globalisering jo intet skræmmebillede. Det er snarere en beskrivelse af den arbejdsmark som længe har været hjemmebane for flere af transportformerne og som for store dele af resten af erhvervet er en fristende mundfuld - både rent praktisk og mentalt.

Det er tanken der tæller, siger man. Vi kan jo så håbe, at det også gælder for tænketanken. Meget tyder i hvert fald på, at der er gode chancer for også at realisere tankegodset. Det hele begynder med viljen til at gøre noget.

-----