23948sdkhjf

Intermodal er hot

På EU-Kommissionens (DGTREN) hjemmeside under logistik har der siden medio februar ligget et interessant udateret konsultationsdokument om ?Logistics for Promoting Freight Intermodality?. Man beder heri om bemærkninger til og/eller svar på de spørgsmål, konsul-tationsdokumentet måtte give anledning til, inden udgangen af marts 2006. Enhver EU-borger kan indsende bemærkninger til DGTRENs mailadresse eller besvare spørgsmålene direkte på DGTRENs hjemmeside.

Af de syv ?Tasks? benævnt A?G foreligger der dog endnu kun i form af bilag beskrivelser vedrørende B og D-F, alle dateret november 2005. I bilag B redegøres for mulighederne for en forbedring af transportøransvar og transportdokumenter for også herigennem at fremme den intermodale transport. Bilag D beskriver, hvorledes man inden for Fællesska-bet kan forbedre kvaliteten på de intermodale terminaler ligeledes med den hensigt at øge den intermodale transport.

Den videre procedure er, at de indkomne bemærkninger i aggregeret form vil blive frem-lagt sidst i april på en konsultations-?workshop? for inviterede embedsmænd og organisati-oner mv. Disse vil også her kunne fremkomme med mundtlige bemærkninger. Konklusio-nerne herfra indgår så som en del af midtvejsrevisionen af Kommissionens hvidbog fra 2001 ?European Transport Policy for 2010: Time to Decide?, i en selvstændig meddelelse, der planlægges udsendt i juni 2006 med henblik på særligt at fremme ?transport logistics excellence?, med vægt på intermodal transport.


Europa bagud

Det fremgår bl.a. af konsultationspapiret, at Europa (EU-15) halter bagud for Nordame-rika, når man måler logistikomkostninger, inklusiv transport, i forhold til BNP. Mens logi-stikomkostningerne i Nordamerika er faldet fra 11 procent af BNP i 1998 til 9,9 pct. i 2002, er udviklingen i Europa gået den modsatte vej fra 12,2 pct. af BNP i 1998 til 13,3 pct. i 2002. Det gør det mere problematisk at øge den europæiske konkurrenceevne. Papiret konstaterer endvidere, at BNP for Europa (EU-25) i perioden 1995 til 2004 steg med 24 pct., men at det blev overgået af stigningen for såvel godstransport på vej som stigningen for godstransport i nærskibsfarten (Short Sea Shipping), der begge steg med 30 pct. i pe-rioden. Derimod havde rørledningstransport kun en stigning på knap 20 pct., mens gods-transport på indre vandveje og på jernbane var helt nede på en 5 pct. stigning.


Erhvervs-opgave

Konsultationspapiret gør imidlertid også opmærksom på, at udvikling af transportlogi-stik og intermodale løsninger primært er en erhvervsrelateret aktivitet og derfor en opgave for erhvervene. På den anden side har myndigheder ligeledes en klar rolle at spille i etab-leringen af fornuftige rammebetingelser. Samtidig bør transportlogistik og intermodal politik løbende være højt prioriteret på den politiske dagsorden. På den baggrund er det kommis-sionens hensigt at forbedre det institutionelle grundlag i Europa for at fremme den logisti-ske udvikling, men at overlade virksomhedslogistikken til erhvervslivet selv.

Politisk opmærksomhed

I Danmark arbejder Transport- og Energiministeriet på tilsvarende vis med muligheder-ne for at fremme den intermodale transport, især til og fra Danmark. En rapport herom for-ventes på nuværende tidspunkt offentliggjort i løbet af marts. Der synes således at være en større også politisk opmærksomhed på intermodal transport. Man må så håbe, det re-sulterer i konkrete tiltag, der både kan medvirke til at fremme intermodal transport og ned-bringe de samlede logistikomkostninger til gavn for den europæiske konkurrenceevne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063