Terrorsikring af landtransporten kom et stort skridt nærmere tirsdag, da EU-Kommissionen offentliggjorde det længe ventede direktivforslag om terrorsikring af hele transportkæden.

Den store overraskelse i forslaget er, at EU-Kommissionen erkender, at terrorsikring af samtlige transporter på jernbane, flodpramme og især landevej efter samme mønster som inden for skibs- og luftfart er urealistisk.

Kommissionens løsning er at gøre terrorsikringen frivillig. Til gengæld skal de virksomheder, der vælger at lade sig certificere, tildeles særstatus som ?sikre operatører?.

Dermed er det et åbent spørgsmål, om virksomheder inden for transportsektoren faktisk har råd til at sige nej tak til en terrorsikring. Det var der ingen danske havne med bare skyggen af en seriøs godsomsætning, der turde, fordi man dermed blev udelukket fra det gode selskab.

Dansk Transport & Logistiks repræsentant ved EU-Kommissionen, Søren Hylstrup Larsen, er generelt positiv i sin vurdering af direktivforslaget.

- Kommissionen har med frivillighedsprincippet forsøgt at finde en balance mellem behovet for øget sikkerhed i transportkæden og det faktum, at kompleksiteten inden for landevejstransporter er enorm. Det er kun de virksomheder, der har et reelt behov, der behøver at lade sig certificere, siger Søren Hylstryp Larsen.

Direktivforslaget lægger op til, at en certificering som sikker operatør skal fornyes hvert tredje år. Certificeringen gælder i alle EU-lande og kræver, at virksomheden indfører og dokumenterer tilstedeværelsen af et såkaldt ?Risk Management System?.

Der er krav til overvågning og adgangskontrol afhængig af virksomhedens aktiviteter og den deraf følgende risikovurdering, samt kontrol af eget personale.

Systemet vil tillade dannelsen af ?sikre? transportkæder, hvor alle aktører fra industrivirksomheden der leverer godset over speditører og afskibere og vognmænd, til modtageren af varen er ?sikre operatører?. De sikre operatører vil til gengæld opnå fordele, når forsendelserne bliver kontrolleret af myndighederne ? både inden for og på EU?s grænser.

Søren Hylstrup Larsen påpeger, at en meget stor andel af de virksomheder, der har grund til at lade sig certificere, fordi de allerede har aktiviteter inden for sø- eller luftfragt eller farligt gods. Men han erkender, at netop eksklusiviteten kan tvinge mange virksomheder med marginale sikkerheds risici til at lade sig certificere.

- Der vil givetvis opstå et vist pres på især transportvirksomheder, for at være en del af den sikre transportkæde. Det vil især gøre sig gældende for virksomheder, der opererer internationalt. Men de fleste vil her typisk have indført de fleste af de procedurer, som en certificering kræver, siger Søren Hylstrup Larsen.

- Der er behov for klare enkle retningslinier, som er afstemt med de eksisterende regler på området, siger Søren Hylstrup Larsen, der vurderer at det vil tage 3-4 år før direktivforslaget træder i kraft.

Direktivforslaget omfatter reelt alle virksomheder, der er aktører i transportkæden. Derfor følger bl.a. Dansk Industri forslaget:

- Det umiddelbare indtryk er at EU-Kommissionen har valgt den mest farbare vej på området, der er meget komplekst, fordi det reelt omfatter næsten alle typer virksomheder. Men det må være et krav, at det bliver et håndterbart regelsæt, siger Jens Hennild, der er fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Industri.

- Det er klart, at direktivforslaget er starten på en udvikling, som vil involvere et stigende antal virksomheder. Hen ad vejen vil det givetvis blive et krav fra samarbejdspartnere, vurderer han og erklærer sig enig i, at mange virksomheder allerede opfylder de fleste betingelser for certificering.

- Det gælder eksempelvis dem, der køber sø- og luftfragt. Men de virksomheder, der hidtil kun har handlet inden for Europas grænser vil være dårligere forberedt. Der er ingen tvivl om det bliver en byrde. Det er så til gengæld positivt, at byrden pålægges alle virksomheder i EU. Det er utroligt vigtigt, at terrorsikring ikke bliver til en ny teknisk handelshindring og at det bliver de samme regler, der gælder i alle medlemslandene, siger Jens Hennild.

-----