Styr på køre-hviletiden
Flere og flere vognmænd har igennem længere tid efterlyst et værktøj, som kan hjælpe med at få et bedre overblik over køre-hviletiden, så overtrædelser og andre uhensigtsmæssigheder kan undgås, oplyser Knud Hansen Kommunikation A/S, som nu kommer med en ny løsning fra EutelTRACS.
- Selve løsningen hedder HourTRACS og er et Internet-baseret program, der sammen med EutelTRACS?s kommunikationsanlæg udgør et kraftfuldt og effektiv værktøj til styring af køre-/hviletiden, lyder det fra leverandøren, som fortæller, at HourTRACS-programmet fungerer på den måde, at disponenten via web-programmet kan overvåge hver enkelt chaufførs aktuelle køretid, idet hardwaren ude i bilen automatisk registrerer hver gang bilen begynder at køre og omgående viser det i web-programmet.
I HourTRACS-programmet er det herefter muligt at se den samlede køretid for dagen i forhold til de hviletider, der skal afholdes i løbet af turen. Derudover vil det samlede køretidsforbrug for ugen og måneden også kunne aflæses.
For at kunne identificere, hvem der kører, bliver den enkelte chauffør forsynet med et login til køretøjet i form af enten et brugernavn og password eller en chipnøgle. Det giver overblik over alle aktive chauffører på deres ture.
AdvarselslydUnder kørslen vil hardwaren i samarbejde med HourTRACS hjælpe chaufføren med at styre køre/hviletiden ved at afgive en høj gennemtrængende advarselslyd fra EutelTRACS-tastaturet hver halve eller hele time før kørselstiden udløber, alt efter hvordan programmet er opsat. Advarselssystemet vil ligeledes afgive visuelle advarsler i HourTRACS-programmet, så disponenten på skærmen vil få oplyst chaufførens kørselstid med et rødt advarselslys.
Udover at systemet holder status over den aktuelle køretid for chaufførerne, vil der samtidigt være opgørelse over samtlige kørsler indenfor de sidste 60 dage, nemt overskueligt med visuelle diagrammer, der angiver køretiden med røde tidsintervaller og hvile med grønne intervaller. Ligeledes vil disponenten kunne se anden arbejdstid opgjort i diagrammet med en gul markør. Hvis der ønskes yderligere data, kan disse gøres tilgængelig i diverse rapporter. Ved at analysere data fra diagrammerne vil disponenten lettere kunne udnytte ressourcerne i virksomheden, fremhæver Knud Hansen Kommunikation.
-----