Skandinavisk C2K organisation i Skandinavien
Den blev formelt oprettet den 7. februar ved et møde på Hilton lufthavnshotel i København. Og her deltog flere end 60 repræsentanter for luftfartsselskaber, speditører, handlingselskaber, lufthavne, salgsagenter, afskibere og andre parter, der med indmeldingen i den nye organisation forpligter sig til at samarbejde frem mod en faktuel og objektiv basis for identificering af fælles aktiviteter til fremme af kvaliteten i operationerne i overensstemmelse med de planer, der er nedlagt for IATA?s Cargo 2000.
I spidsen for den nye Cargo 2000 organisation står nu Lars Gurfeldt, der er Ericsson account manager ved Universal Air Express/DHL i Sverige (og tidligere blandt andet kendt også i Danmark for sit virke i tradevision). Ved siden af ham som formand står nu som næstformændene Harald Thun, TNT/Wilson i Norge, og Rasmus Enderslev, SAS Cargo i Danmark.
Synlig faktorDenne ledelse vil over de næste to år udgøre kernen i aktiviteterne og rapportere til Cargo 2000s ledelse i IATA, med Ron Cesana ved roret.
Efter mange år med luftig snak er Cargo 2000 nu synligt en faktor, der ved stigende og månedlig offentlig rapportering af kvaliteten på en voksende række traffic lanes i verden identificerer de flaskehalse, der hæmmer luftfragtens glidende gang gennem den samlede kæde af transportelementer.
-----