Leasing når likviditeten er i fokus
Den primære årsag til, at vognmænd finansierer nyt materiel på en leasingaftale, er likviditeten. Leasingafgiften, der er fuldt fradragsberettiget, tilpasset vognmandens aktuelle behov, forretningens struktur og de kørselsaftaler, der foreligger, kender han, og der kommer derfor ikke uforudsete udgifter til, der skal udredes, - hvilket giver frihed til at disponere i hverdagen.
Nordania Leasing er med sine 275 ansatte, 23 milliarder kroner i balance og et udlån sidste år på 9 milliarder kroner markedsledende. Virksomheden, der er Danmarks største på det danske leasingmarked, er 100 procent ejet af Danske Bank. Den har hovedkontor i Birkerød og afdelinger i Vejle, Oslo, Trondheim og Stockholm. Nordania blev stiftet i 1966, og er Danmarks ældste leasingselskab med kunder i hele Skandinavien, i stort set alle brancher og med et produktudbud, der omfatter alt, lige fra ejendomme og maskiner over it til transportmateriel.
Stor på transportområdet- Transportsegmentet er yderst interessant for Nordania Leasing, siger salgschef Jens Mac Larsen, - det stod for omkring 15 procent af Nordanias totale udlån på 9 milliarder, og vi forventer nok en vækst på mellem fem og ti procent i 2006, mens stigningen fra 2004 til 2005 udgjorde 20 procent.
- Nordania spænder bredt, det vil sige, at vi servicerer både de helt store transportvirksomheder, mellemsegmentet, de lidt mindre virksomheder samt énbilsvognmanden. Kort sagt, vi vil gerne lave leasing med alle kreditværdige transportvirksomheder, siger Jens Mac Larsen.
Flere produkter- Vi har en meget bred produktpalette, måske nok den bredeste i markedet, siger Jens Mac Larsen. ? Finansiel leasing er det største produkt med omkring 70 procent af leasingaftalerne. Den leasingform er en god konkurrent til de traditionelle banklån med sikkerhed i materiellet, og kunderne er typisk små og mellemstore virksomheder. Operationel leasing står for omkring 20 til 25 procent og er mest udbredt blandt de store kunder. Endelig tilbyder vi købekontrakter og erhvervslån med løsørepantebrev.
Overordnede koncepter
- På konceptområdet har vi også en vis bredde, påpeger Jens Mac Larsen. ? Vi tilbyder Fleet Management, eller flådestyring, sale/lease back samt rammeaftaler. Sidstnævnte fornys en gang om året og tager udgangspunkt i vognmandens forventede investeringsbehov for det kommende år. På det grundlag indgår vi en forhåndsaftale om et rammebeløb, samt en række andre konditioner, så vognmanden så at sige er forhåndsgodkendt til at foretage de nødvendige investeringer. Det er en populær aftaleform både hos store og mindre vognmandsvirksomheder, fordi den sparer tid, da de forskellige parametre er kendt.
Øget konkurrenceKonkurrencen i leasingbranchen er øget markant, ? næsten i takt med at markedet er steget.
- Der er omkring 15 seriøse leasingselskaber på markedet i øjeblikket, der opererer i transportsegmentet, fortæller Jens Mac Larsen, - så der er kamp til stregen og et enormt pres på marginalerne. Vort fokus ligger primært på at få stabiliseret priserne i markedet, men det er svært, og selvom vi kan se, at lastbilsalget rør på sig efter en relativt sløv januar måned, så har vi kun regnet med en beskeden vækst på mellem 5 og 10 procent i år. Vores spredning i leasingbranchen gør naturligvis, at vi er lidt mindre sårbare, og da transportsegmentet ikke har været specielt tabsgivende i de senere år, betyder det, at leasingselskaberne generelt er blevet mere risikovillige.
Satser på kvalitet- Vi er nok ikke de billigste på markedet i dag, indrømmer Jens Mac Larsen, - til gengæld giver vi kunderne mere end de forventer. Vores faste stab af otte salgskonsulenter, der kører målrettet i transportsegmentet, har alle en fortid i transport og er derfor i stand til at føre en fornuftig dialog med vognmanden, både hvad angår økonomi, it, køb af materiel og meget andet. Det er folk, som ved hvad der rører sig i branchen og i markedet, og de har forståelse for vognmandens problemer. Det er specialister, som vognmanden kan sparre med, når en beslutning skal træffes. Og det er det, vi fortsat satser på i fremtiden, lyder det fra Jens Mac Larsen, Nordania Leasing.
-----