Færre men større rederier
Søfartsstyrelsen har undersøgt udviklingen af dansk skibsfart i perioden fra 1998 til 2004, med særlig henblik på den mindre skibsfarts situation.
Udviklingen i danske rederier viser således et skift mod færre, men større rederier. Det er gået hårdt ud over antallet af rederier under 10.000 BT
Bruttoindtægterne (omsætningen), såvel totalt som pr. tonnageenhed for rederier mellem 3.000 – 9.999 BT er faldet stærkt på trods af et gunstigt marked fra 2004. De helt små rederier under 3000 BT har generelt en positiv udvikling i bruttoindtægt og -indtjening målt per tonnageenhed. Gruppen 3.000 – 9.999 BT har den svageste udvikling af alle grupper. Antallet af rederier, der chartrer skibene ud – finansielle konstruktioner – er faldet stærkt, men tonnagen er stort set uforandret, oplyser Søfartsstyrelsen.
-----