Godsterminal på 7.000 kvm
Leman bygger 7.000 kvadratmeter moderne og fremtidssikret godsterminal på 60.000 kvadratmeter stor grund på vej i Taulov Transportcenter.
Bag byggeprojektet står Leman International System Transport A/S, som venter byggeriet færdigt til oktober. Det skal præciseres, at der er tale om en 7.000 kvm stor godsterminal, som placeres på en 60.000 meter stor grund.
- Lemans overordnede strategi om at være og forblive lokale i Jylland på oversøiske og europæiske trafikker via speditør, den holder vi fast i, pointerer administrerende direktør Hardy Petersen, Leman International System Transport. – Godsterminalen i Taulov skal bruges til godshandling for Fyn og Jylland, og vi ser store besparelsesmuligheder, synergier samt væsentlige konkurrencefordele i at samle godset der, og udruste faciliteterne, så de er fremtidssikret med sprinkleranlæg til farligt gods, videoovervågning ud- og indvendig og web-kameraer, så vi fra en hvilken som helst arbejdsplads kan følge arbejdet på stedet, siger Hardy Petersen.
-----