23948sdkhjf

Femern-prognose let at holde

I sin status for Femern Bælt-forbindelsen konstaterede transportminister Flemming Hansen, at trafikprognosen fra 2003 allerede blev nået I 2005

I sin status for Femern Bælt-forbindelsen konstaterede transportminister Flemming Hansen, at trafikprognosen fra 2003 allerede blev nået I 2005



Ministeren kom med sin status i går på Femern Bælt-konferencen i Burg auf Fehmarn

- Vores trafikprognose fra 2003 er baseret på, at 5.800 køretøjer dagligt vil passere Femern Bælt i 2010. Men allerede i 2005 havde vi faktisk nået denne trafik. Det betyder, at trafikken kun skal stige med ca. 1 pct. om året de næste 10 år, for at trafikprognosens forventninger til trafikken i 2015 er opfyldt. Med den trafikvækst, vi har set i den internationale trafik i de seneste årtier, skal man vist være en stor pessimist, hvis man tror på en så beskeden trafikvækst, lød det fra transportminister Flemming Hansen, som understregede, at der under alle omstændigheder er behov for gode trafikforbindelser i fremtiden.

- Samtidig vil Femern Bælt-forbindelsen betyde en styrkelse af jernbanen, og det er vigtigt i relation til fremtidens transportpolitiske udfordringer, sagde han. Ministeren fremhævede, at der er enighed om, at en skråstagsbro med en 4-sporet motorvej og to jernbanespor er den foretrukne løsning. Ud fra en vurdering af forbindelsens økonomi, miljøpåvirkning, kapacitet samt forhold vedr. sikkerhed har denne løsning vist sig at være den mest hensigtsmæssige. Broen anslås at koste omkring 30 mia. kr. eller godt 4 mia. euro, som skal betales af brugerne.

- Fra dansk side lægger vi vægt på kvaliteterne i statsgarantimodellen, som vi kender fra finansieringen af såvel Storebæltsforbindelsen som den faste forbindelse over Øresund. Det er en model, vi har meget gode og positive erfaringer med, sagde Flemming Hansen, som også fremhævede, at miljøet tages meget alvorligt i hele processen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078