Næste generation fra Iveco
Iveco introducerer ny generation af Cursor-motorer med SCR-teknik
Den paneuropæiske lastvognsproducent Iveco introducerer nu anden generation af store lastvognsmotorer med SCR-teknik.
Den første generation af EURO 4 og 5 motorer blev introduceret kort før sommerferien sidste år. Nu kommer der nyopdaterede motorserier, som opfylder kravene til EURO 4 og EURO 5. De nye motorserier har gennemgået nogle mindre ændringer, så Cursor 10 motoren i den nye version kan leveres i henholdsvis en 420 hk og en 450 hk version. Tilsvarende kan den nyopdaterede Cursor 13 motor leveres enten med 500 hk eller med 560 hk. Den mindste Cursormotor med 8 liters slagvolumen leveres fremover i enten en 310 hk, en 330 hk eller en 350 hk version.
Iveco har valgt at benytte SCR-teknik til alle sine EURO 4 og EURO 5 lastvognsmotorer, der også omfatter Tector-motorserien til de lette lastvogne. Samtidig med motoropdateringen har Iveco benyttet lejligheden til at udbygge programmet med flere gearkasser med såvel manuel betjening som med automatiseret gearskifte
-----