Et klart plus til fragt og distribution
Traditionelt forbinder de fleste en Mercedes Actros med en trækker eller måske en treakslet forvogn til langturskørsel. Men der findes også to-akslede versioner, som anvendes til fragt og distributionskørsel.
Vi har været således været ude at køre chauffør Thomas Gram, Eriks Fragt, der hver eneste dag transporterer fragt ud fra Århus Fragtcentral til Skanderborg og rundt i oplandet omkring byen. Når der er behov for det, medtager han også en to-akslet 16 ton påhængsvogn, som selvfølgelig kræver lidt ekstra motor-power, når hele vogntoget er fyldt op.
Det bedste i den nye Actros?en er det mellemlange førerhus, som er lidt længere, end det han var vant til. Den ekstra længde i dagkabinen giver et betydeligt bedre førermiljø.
Chassiset er fuldt luftaffjedret med Telligent luftaffjedring, der giver mulighed for at regulere 17 cm op og 6 cm ned i forhold til normal kørestilling.
Det er en specificering, som forbedrer mulighederne for at indstille vognen i den rette højde og opnå den bedste hældning ved læsning og aflæsning.
Totalvægten er 17,5 ton ved national kørsel fordelt med maks. 10 ton på drivakslen og 7,5 ton på forakslen. Motoren er af typen OM 501 LA, der er en V6 version på 12,0 liter slagvolumen, som yder 320 hk/ 1650 Nm. Brændstofindsprøjtningssystemet er med EDC og motoren er EURO3 klassificeret.
HalvautomatiskGearkassen er en Mercedes-Benz G210 af EPS telligent, der har halvautomatisk gearskifte. Det vil sige, at chaufføren skal påvirke gearvælgeren og selv betjene koblingen ved hver eneste gearskifte. Det er selvfølgelig en forbedring i forhold til en hel manuel betjent gearkasse. Men til netop denne form for kørsel med mange læsseoperationer og kørsel i bytrafik, ville det nok have været en god investering at have fået vognen leveret med den automatiserede version.
Gearkassen med automatiseret gearskifte har en robot, der udfører såvel skiftearbejdet som koblingsbetjeningen. Det giver ofte bonus på brændstofkontoen.
Samtidig giver det mere komfort for chaufføren og ikke mindst større trafiksikkerhed, fordi chaufføren kan koncentrere sig mere om kørslen og den øvrige trafik.
Det skal lige nævnes, at EPS Telligent gearkassen har den fordel, at gearvælgeren er placeret i et ekstra armlæn på højre side af førerstolen.
Det betyder, at der ikke er nogen stor og pladskrævende gearstangskonsol. Det er en god løsning.
Anti spinBagakslen er af typen med enkeltreduktion, som er den mest brændstoføkonomiske, og som da også bør være tilstrækkelig til denne type kørsel.
Actros?en er både udstyret med hill-stop (også kaldet rullespær, som modvirker, at vognen ruller tilbage ved igangsætning på stigninger) og ASR (Anti Spin Regulering ? der modvirker spindende hjul og dermed forbedrer fremkommeligheden i glat føre).
Chauffør Thomas Gram er meget glad for netop hill-stoppet, fordi der er noget bakket i Skanderborg og omegn, hvor han har sin primære kørsel. Dette indebærer også, at der er mange igangsætninger op ad bakke.
Førerhusets udstyr omfatter det man kan forvente af en vogn af denne type. En stor del af førerhuset benyttes som et rullende kontor, hvor der ligger fragtbreve og lignende dokumenter i forskellige bunker.
Det er ganske enkelt nødvendigt for, at der kan holdes orden på alle forsendelserne og logistikken kan afvikles så effektivt som muligt.
Såvel førerstol som passagersædet er af god kvalitet, der giver mange gode valgmuligheder for forskellige indstillinger, så de kan tilpasses næsten alle personer.
Perfekt kørestillingDet var jo også noget, som Mercedes havde gjort meget ud af, da man introducerede Actros II generationen, som denne Actros tilhører.
Sammen med det multijusterbare rat er de gode sæder med til at give en perfekt kørestilling for chaufføren.
Desuden er Instrumentering er også i top. Alt hvad man har behov for at kunne se og have tjek på, er lige i synsfeltet foran chaufføren. Takket være kørecomputeren er det også muligt, at følge det momentane brændstofforbrug. Sådan skal det bare være. Chaufføren er den første der skal have mulighed for at følge brændstofforbruget, så han eller hun har mulighed for at ændre adfærd hen mod et lavere forbrug.
En af de ting ting, som chauffør Thomas Gram ikke er tilfreds med på Actros?en befinder sig i småtingsafdelingen - men alligevel: Det, at spejlvarmen afbrydes hver gang tændingen har været slået fra, betyder, at Thomas Gram skal tænde spejlvarmen efter hver læsseoperation, fordi han altid standser motoren hver eneste gang, han holder stille for at læsse eller læsse af. - Hvorfor følger det ikke bare tændingen, lyder spørgsmålet, for det er ett dagligt irritationsmoment, når det regner og sner.
Gardin-ladSelve opbygningen består af et gardinlad fra Brdr. Plagborg ApS i Lindved, der er specificeret efter ønske fra Erik?s Fragt. Fragtfirmaet har nemlig valgt at afløse den berømte fragtmandslem i bagenden med en stor sidedør.
Om årsagen hertil siger fragtchauffør Thomas Gram: - Hvis jeg eksempelvis har påhængsvognen tilkoblet, kan jeg åbne sidedøren og få godset taget direkte ud med truck, så jeg ikke behøver at koble påhængsvognen fra.
- Det kræver selvfølgelig at man har en truck på læssestedet. Men det er en løsning som jeg er meget glad for, siger han.
Generelt er man hos Erik?s Fragt glad for og tilfreds med ladet fra Brdr. Plagborg.
Det er et godt produkt med et højt finishniveau, hvor indlæsningshøjden er holdt nede, så vognen har et stort rumindhold og mindst lige så vigtigt - en tilpas lav indlæsningshøjde, lyder vurderingen.
Til siderne er der løse alubrædder, som kan sættes i efter behov.
Thomas Gram fortæller, at man denne gang har valgt at få ladet leveret med et presenning-tag. Tidligere var det almindeligt med et glasfibertag.
Men når der er gået nogle år, sker det ofte at glasfibertagene bliver utætte ved pop-nitterne. Og så er ladet lige pludselig ikke tæt mere.
Derfor er det mere enkelt at udskifte en presenning efter nogle år og så være sikker på, at taget altid er tæt.
Z-liftI bagenden er der monteret en 2000 kg Z-lift, der har en større plade end normalt. Til liften er der en trådløs fjernbetjening, som er et rigtig godt udstyr, der sparer chaufføren for mange skridt og dermed også kostbar tid i dagligdagen.
-----