BlueWater skal styre offshore-service
Det sker efter, at Denerco Oil valgt en ny strategi, idet man i et tæt samspil med Blue Water ønsker få, men store kontrakter, der kan dække behovet af serviceydelser til boreoperationerne
- Blue Water har herefter kontraheret flere ydelser med specialister inden for branchen - og vil altså koordinere og styre processen omkring hele logistikken, hvilket vi betragter som en stor og spændende udfordring. Blue Waters egen IT-afdeling har selv programmeret et helt nyt IT-software specifikt til løsning af alle de mange typer opgaver, projektet medfører, lyder det fra Blue Water.
Det er tale om ydelser som helikopterservice (DanCopter, Esbjerg) med ko-ordinering og styring af personale og flyvninger til platformen, læge beredskab og assistance (Esbjerg Safety Consult), Inspektion af rør og udstyr (Esbjerg Tubular Service), Fishing, Plug and Abandonment (Catch Fishing, Holland). Tubing and Casing (Odfjell Well Service). ROV udstyr (Fugro Denmark).
ForsyningsskibStatskuddet for Blue Waters nye service gik, da det nybyggede norske forsyningsskib "Sophie Siem" ankom til Esbjerg 31. januar, og efter påfyldning af diesel fuel og vand og en vellykket lastning af boreudstyr sejlede skibet fra Esbjerg mod boreriggen Ensco 72, der var i gang med opstarten af en boring på tysk sokkel.
Herefter skal der afskibes udstyr til boring af en brønd i tysk sektor med DENERCO OIL som operatør for første gang. Der vil der være to til tre ugentlige skibsanløb hos Blue Water Offshore Base og fire til fem helikopter-afgange fra Esbjerg Lufthavn med DanCopter til platformen Ensco 72.
-----