EU-Kommissionen vil terrorsikre alle led i transportkæden. En manøvre, der forventes at koste europæiske virksomheder 370 mia. kroner det første år og omkring 270 mia. kroner i årlige driftsomkostninger. Målt i mere menneskelige tal, vil de årlige driftsomkostninger koste en mellemstor virksomhed med 250 ansatte godt en million kroner.

EU-Kommissions direktivforslag er baseret på den såkaldte ISPS-kode, der har sat standarderne for terrorsikring på havne og skibe. Dermed er der lagt op til, at al godstransport skal risikovurderes og formentlig skal alle forsendelser ? især over landegrænser ? registreres centralt hos toldmyndighederne.

Dansk Transport & Logistiks repræsentant ved EU i Bruxelles, Søren Hylstrup Larsen, følger sagen tæt.

- Terrorsikring er allerede en del af hverdagen inden for luftfarten og søfarten. Her har man længe påpeget, at der er en urimelig tendens til privatisering af sikkerheden. Det vil sige, at man politisk pålægger private virksomheder at løfte opgaver, der bør løses af offentlige myndigheder. Finansieringen bør helt klart være en samfundsopgave og ikke pålægges private virksomheder, som DTL?s medlemmer, siger Søren Hylstrup Larsen.

Han understreger, at de konsekvensberegninger som EU-Kommisionen har foretaget, løber op i store tal, fordi terrorsikring af hele transportkæden omfatter praktisk taget alle private virksomheder i Europa.

- Sådan som jeg læser tallene, så er det en bruttoberegning. Man har ikke fratrukket områder som farligt gods, hvor man allerede i dag i vid udstrækning har rutiner og procedurer, som dækker sikkerhed bredt. Herunder også terrorsikring. Her bliver meromkostningerne tilsvarende mindre. Terrorsikring af hele transportkæden opstiller så at sige et fælles regelsæt for hvordan man håndterer terrorsikring, siger Søren Hylstrup Larsen.

EU-Kommissionens rammedirektiv må i sagens natur være forholdsvis detaljeret, fordi terrorsikring på det niveau, der er lagt med ISPS-koden, er en praktisk disciplin. Men implementeringen af reglerne er et nationalt anliggende.

- Det kan blive et problem. Vi ved fra erfaringerne i luftfarten og skibsfarten, at der ofte er stor forskel i praksis i medlemslandene. Det gælder også finansieringen. Her er der stor forskel på hvilke opgaver myndighederne løfter selv og hvilke opgaver der pålægges de private virksomheder. Det er konkurrenceforvridende, påpeger Søren Hylstrup Larsen.

Europaparlamentet har allerede reageret på EU-Kommissionens konsekvensberegninger og kræver at finansieringen af direktivforslaget skal fastlægges centralt.

-----