Sisu går uden om AdbBlue
SISU Auto Oy har udbygget samarbejdet med motorleverandøren CAT, der vil stå for langt den største del af de motorer, som fremover vil blive brugt i SISU-lastvogne.
I SISUs nye C500 og C600 serie vil man finde Caterpillars 13, 15 og 18 liters motorer.
Der er tale om 6 cylindrede rækkemotorer.
R500 vil være udstyret med en 6 cyl. Renault DXi 12 motor i en EURO3 version.
Caterpillars 13 liters motor vil kunne leveres i to EURO3 versioner, på henholdsvis 493 hk / 362 kW og 445 hk / 327 kW. Og Caterpillars 15 liters motor vil i løbet af året blive lance-ret i både en EURO4 og en EURO5 version til C600.
Denne motorversion vil kunne leveres i forskellige effektstørrelser: 530 eller 625 hk.
Som noget yderst interessant vil denne motorserie kunne matche emissionskravene uden hverken at behøve en SCR-katalysator, som kræver brug af AdBlue eller EGR (udstød-ningstilbageførsel). I stedet har CAT sin egen teknologi kaldet ACERT (Advanced Com-bustion Emission Reduction Technology). C600 serien leveres fra starten med den kendte 18 liters CATmotor, der som EURO3 version yder 630 hk.
Den nye lastvognserie er udstyret med det kendte Premium-førerhus fra Renault.
På gearkassesiden er der to alternativer, som går igen i hele programmet. Det er hen-holdsvis en fuldsynkroniseret ZFgearkasse eller en usynkroniseret gearkasse fra Eaton-Fuller. Der vil også blive tilbudt gearkasser med automatiseret gearskifte i takt med, at programmet udbygges.
Stigende efterspørgselDe nye lastvognsserier starter med akselkonfigurationer på mindst tre aksler. SISU producerer ikke almindelige lastvogne med to aksler. Men ellers er der også frit valg på hylderne. Der tilbydes tre, fire eller femakslede lastvognschassiser som standard, og der kan vælges mellem en eller flere drivaksler.
Ud over stigende efterspørgsel i lande som Tyskland, Schweiz og selvfølgelig hjemlandet Finland, har SISU også en fornuftig eksport til både Baltikum og Rusland.
Desuden er der sidste år blev solgt et mindre antal specialkøretøjer til det norske marked.
-----