Rekord for Volvo Truck
Det er en stigning på syv procent sammenlignet med året før. Stigningen skyldtes primært en stor efterspørgsel på tunge lastvogne i Nordamerika.
Volvo Truck Corporations leverancer i 2005 er de højeste nogensinde i koncernens historie. Totalt leveredes 103.696 lastvogne, hvilket er en stigning på syv procent i sammenligning med 2004. Totalmarkedet for lastvogne i Europa steg i 2005 med ni procent - fra 254.700 i 2004 til 276.700 året efter. For Volvos vedkommende mindskedes de europæiske leverancer med en enkelt procent, fra 43.210 til 42.633, oplyser koncernen.
Stor stigningPå det nordamerikanske marked var efterspørgselen på tunge lastvogne særdeles høj. Totalmarkedet steg til 329.000 mod 255.000 i 2004, en stigning på hele 29 pct., mens leverancer fra Volvo Truck Corporation steg med 23 pct. - 26.035 til 32.151.
Også Volvos Internationale Division kunne notere fremgang. Både Sydamerika og Asien øgede sine leverancer med to procent og leverede i 2005 henholdsvis 7.723 og 17.678 lastvogne mod 7.580 og 17.328 året før.
Miljøsatsning
På miljøsiden har Volvo truffet beslutning om at gøre Volvos fabrik i Tuve ved Göteborg til verdens første kuldioxid-frie køretøjsfabrik. Ved at investere i vindkraft og biobrændstof vil fabrikken være i stand til at benytte elektricitet og varme, som ikke leder kuldioxid ud i atmosfæren, fremhæver koncernen.
Foto Volvo Trucks.jpg
På verdensplan steg salget af lastvogne med syv procent i forhold til året før.
-----