23948sdkhjf

Det går generelt godt for transporten

Tre ud af fire transportvirksomheder forventer, at væksten inden for godstransport fortsætter i 2006, fremgår det af nye tal fra ATL. Tendensen bekræftes også af branche-tal for lastvognsforhandlerne - og Scania blev storsælger

Tre ud af fire transportvirksomheder forventer, at væksten inden for godstransport fortsætter i 2006, fremgår det af nye tal fra ATL. Tendensen bekræftes også af branche-tal for lastvognsforhandlerne - og Scania blev storsælger



En undersøgelsen viser, at 53 procent af ATL's medlemsvirksomheder forventer en stigning i bruttoomsætningen i 2006, mens 35 procent forventer det samme niveau som sidste år. Kun 12 procent af virksomhederne frygter, at omsætningen falder.

- Det er i første omgang de store og mellemstore virksomheder, der anslår de lyse toner i vurderingen af mulighederne for transporterhvervet. Det er også denne gruppe, og især de mellemstore virksomheder, som har de mest positive forventninger til udviklingen i bruttoomsætningen, siger direktør Poul Juelsbjerg, ATL.

Økonomisk sundhed

Samtidig viser de seneste regnskaber for lastvognsforhandlerne viser, at den økonomiske sundhedstilstand generelt er markant bedre end den, der gælder for gennemsnittet af alle brancher på landsplan Det af den seneste brancheanalyse fra Experian (tidligere KOB eller Købmandsstanden).

Det fremgår, at branchen har betydelig lavere andele inden for "konjunkturstørrelserne" underskud, angrebet egenkapital og konkursretning. I forhold til hovedbranchen ligger branchen også meget bedre. Sammenlignet med året før er situationen voldsomt forbedret, konkluderer Experian, som også sætter mærkaten meget lille risiko på branchen. Således har lastvognsforhandlerne bare 15 pct. selskaber, der opererer med Meget Høj og Høj risiko. Det er en markant lavere andel end "alle brancher" på landsplan i samme risikogrupper. Branchen har generelt en risikofordeling der er Lav - normal.

Det er betydeligt bedre end "alle brancher" og hovedbranchen.

Scania scorede

Og så viser registreringstallene for 2005, at Scania blev markedsleder herhjemme på alle sine tre segmenter inden lastbiler over 15 tons.

De Danske Bilimportørers tal viser, at Scania blev markedsleder i tunge lastbiler indenfor såvel 2-akslede op til 18 tons total, 3-akslede op til 26 tons totalvægt og 4-akslede over 26 tons total.. Tallene viser, at næsten to tredjedele af alle nye lastbiler i Danmark er enten 3- eller 4-akslede med totalvægt på typisk 24 tons eller derover. Mere end hver 10. er 4-akslet med totalvægt på op til 32 tons, fremhæver Scania.

På 2. pladsen i statistikken kom Volvo efterfulgt af MAN og Mercedes.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081